Brugerne af Karolines Køkkens opskrifter værdsætter, at det altid lykkes af få et godt resultat. Det er gennem mere end 45 års konstant justering og optimering af konceptet, at vi har opnået forbrugernes tillid til opskrifterne, og den service vi tilbyder.
Retterne skal først og fremmest smage godt, men der også mange hensyn, der skal tages i løbet af opskriftsudviklingen, som foregår i vores køkken. Alle ingredienser bliver valgt udfra bl.a. sæson, de bliver afmålt/vejet og indført i afprøvningsskemaer - og undervejs i udviklingen ernæringsberegnes retten.
Energifordeling, ingrediensvalg, formulering og fotografering er en fast del af konceptet, som alle opskrifter skal leve op til. Opskritsdatabasen ajourføres løbende. Opskrifter justeres i takt med fx produktændringer, stavemåder - eller hvis ingredienser skiftes ud af fx sæsonhensyn. Karolines Køkken udvikler ca. 150 nye opskrifter om året, men over 1.000 opskrifter justeres derudover.
Vi udvikler opskrifter til ugens madplan, temaer, kogebøger, løsblade, brochurer og emballager.
Opskrifterne bliver udviklet efter "De otte bud":
1. Retterne skal smage godt
2. Opskrifterne skal være enkle, sikre og lette at følge
3. Der skal indgå mejeriprodukter i opskrifterne
4. Der anvendes ikke flere mejeriprodukter, end det er nødvendigt
5. Opskrifterne skal tilpasses mejeriprodukternes emballagestørrelse
6. Prisen på en ret skal være "ansvarlig"
7. Ingredienserne skal kunne fås i hele Danmark og være tilpasset årstiden
8. Hverdagsmaden skal leve op til den anbefalede energiprocentfordeling på 30%
Afprøvning
Afprøvning af en opskrift er ikke kun ét forsøg. De fleste opskrifter bliver testet anden gang og justeret, så vi er sikre på, at opskrifterne fungerer såvel smagsmæssigt som madlavningsteknisk. Er en temabog undervejs, strækker afprøvningerne sig ofte over flere uger, hvor Karolines Køkkens hold af smagsdommere er med til at vurdere opskrifterne. Når dommerne har godkendt opskrifterne, kan vi gå videre med den endelige redigering, fotografering og korrekturlæsning.
- Vi følger de otte bud i det omfang, det er muligt, men af og til må vi fortolke dem i den konkrete situation. Der må vi stole på vores erfaring og intuition. Fx i forhold til at vurdere om prisen på en ret er "ansvarlig".
- Retterne skal ikke bare smage godt, de skal også kunne laves med succes af alle og enhver, og resultatet skal ligne retten på fotoet.
- Hvad der i forrige generation var ”basal køkkenviden”, som fx hvordan man laver en opbagt sovs, er ikke længere så selvfølgeligt. Ændrede samfunds-, familie- og måltidsmønstre har givet behov for mere detaljerede beskrivelser af, hvordan man tilbereder en ret. En opgave som vi i Karolines Køkken sætter en stor ære i at løse.
Fryseegnet eller ej
Når vi vurderer, om en ret er fryseegnet, er vi meget kritiske.
I princippet skal en ret, der har været frosset både se ud og smage, som da den var ny-lavet. Det betyder blandt andet, at du vil kunne finde retter, som du plejer at fryse, hvor vi har vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt. Fx når det gælder madtærter, så kan æggemassen i fyldet smide en lille smule vand. Det syntes vi ikke er optimalt, så derfor er enkelte af vores tærter ikke fryseegnede.
Vi fraråder også frysning af retten, hvis en eller flere af råvarerne, før tilberedningen har været frosset. Enkelte vil synes, det er noget pjat, men faktum er, at når fx grønsager eller kød fryses ned, så forringes kvaliteten en lille smule. Denne lille smule er for os nok til at have denne holdning.
Vi søger den samlede madoplevelse, og alle små nuancer tæller med i sidste ende.
Det giver selvfølgelig visse begrænsninger hjemme i dit køkken, men heldigvis er vores standarder ikke ens, så hvis du har gode erfaringer med at fryse retter ned, så er det, du gør.
Husk blot at følge Fødevarestyrelsens råd om madvarer og hygiejne.
Fødevarestyrelsen
God fornøjelse!