Kvarkbrød
Bedømmelse (0)

Min bedømmelse:

Fryseegnet

Kvarkbrød

Kvarkbrød er et lækkert og fedtfattigt alternativ til franskbrød. Opskriften kræver ikke den store bager, og giver et fantastisk resultat.

Antal portioner
  • 25 g smør
  • 4 dl mælk
  • 100 g Karolines Køkken® Kvark 1%
  • 25 g gær
  • 1 12 tsk sukker
  • 1 12 tsk groft salt
  • 1 æg -1/2 æg i dejen- 1/2 til pensling
  • 375 g sigtemel
  • 400 g hvedemel

Pensling

  • sammenpisket æg

Pynt

  • sigtemel

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en røreskål og tilsæt kvarken. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt af hvedemelet tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk den med et låg eller alufolie og stil den til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Rul dejen ud til en firkantet plade (ca. 35 x 35 cm) og fold den midt over. Lad brødet efterhæve på bagepapir eller smurt bageplade i ca. ½ time. Pensl med æg og drys med sigtemel. Bag brødet nederst i ovnen.

Bagetid

Ca. ½ time ved 200°.

Tilberedningstid: 60+ min

  • Energiindhold for hele retten: 14060 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 33 g
  • Protein: 13 %
  • Kulhydrat: 75 %
  • Fedt: 12 %
  • Alkohol: 0 %
Kilde: