Farvet snobrød

Farvet snobrød

60+ min
Giv dit snobrød et twist med naturens egne farver. Farv snobrødsdejen med spinat, rødbede og gurkemeje - de bliver SÅ flotte. Du kan vælge at lave en slags farvet snobrød, eller mixe alle tre farver ved bålet. Grøn snobrødsdej: Skift mælken ud med spinatjuice – spinatjuice laver du ved at blende 50 g spinat med 1 dl koldt vand. Rød snobrødsdej: Skift mælken ud med rødbedejuice – rødbedejuice kan laves på en juicer eller købes færdigt. Gul snobrødsdej: Tilsæt ½ spsk gurkemeje til dejen.
https://www.arla.dk/opskrifter/farvet-snobrod/

Sådan gør du

Dej til farvet snobrød
  • Smelt smørret i en gryde – tag gryden af varmen og tilsæt mælken.
  • Kom den lune mælkeblanding i en skål og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage) og ælt dejen blank og smidig. Tilsæt eventuelt mere mel. Ælt gerne længe - ca. 8 min. hvis du bruger en røremaskine.
  • Del dejen i 6 stykker og form dem til boller.
  • Stil bollerne tildækket til hævning et lunt sted og lad den hæve til dobbelt størrelse. Det tager ½ -1 time.
Sådan bager du farvet snobrød
  • Rul hver bolle ud til en lang tynd pølse på ca. 40 cm. (brug evt. et spækbræt som "bord").
  • Sno pølsen omkring en pind (sørg for at dejen sidder godt fast).
  • Bag snobrødene over bålets gløder i ca. 10 min. eller til brødene er gennembagte og gyldne.
  • Farverne bliver lidt matte udenpå – men når snobrødet knækkes, er farverne helt intakte indeni.
  • Snobrødene er færdige, når de kan trækkes af pinden.

Hvis du laver snobrødet i en røremaskine behøver du ikke opløse gæren først, så kan du blot tilsætte det hele og røre i ca. 8 min. Dejen kan laves dagen i forvejen, blot du reducerer mængden af gær til ca. 7 gram.

HUSK at tænde bålet i god tid, for snobrød skal bages over gløder og ikke over ild.

Energiindhold for hele retten:

6618 kJ / 1582 kcal

Næringsindhold pr. 100g

970 kJ / 232 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,4 g
Protein: 11,9 % 6,8 g
Kulhydrat: 70,3 % 40,1 g
Fedt: 17,8 % 4,7 g
Relateret video
Farvet snobrød

Ingredienser

Dej til farvet snobrød
25 g Smør
1½ dl Mælk (eller rødbede- eller spinatjuice)
25 g Gær
1 dl Yoghurt naturel, eller andet syrnet produkt
250 g Hvedemel (ca. ca. 4 dl)
125 g Fuldkornshvedemel (ca. ca. 2 dl)
1½ tsk Groft salt