Grunddej - med bønner

Grunddej - med bønner

1 time
Denne dej med bønner gør det let at få spist flere bælgfrugter. Dejen er nem at rulle ud og kan bruges til pølsehorn, pizzasnegle, pestosnurrer eller lignende bagværk, der med garanti er et hit i madpakken. At bage med bønner vil for mange være nyt og ukendt, men bønnerne giver en lækker dej og sikrer, at brødet ikke bliver så hurtigt tørt.
https://www.arla.dk/opskrifter/grunddej---med-bonner/

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en gryde. Tag gryden af varmen og tilsæt mælk.
  • Hæld blandingen i en skål og opløs gæren heri.
  • Tilsæt syrnet mejeriprodukt, fuldkornsmel og salt og rør det godt sammen.
  • Skyl bønner, blend dem eller mos dem med en gaffel og kom dem l dejen.
  • Tilsæt hvedemel og slå dejen godt sammen med en grydeske. Tag dejen ud på bordet og ælt dejen blank og smidig.
  • Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. ½ time. Dejen er herefter klar til at blive formet til boller eller madbrød, fx pølsehorn, snurrer eller snegle.

Du kan sagtens bruge tørrede bønner, som du selv udbløder og koger, men sørg for at koge dem godt ud. Du kan skrue op og ned på det grove mel - og evt. tilsætte frø og kerner efter smag.

Energiindhold for hele retten:

12536 kJ / 2996 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1058 kJ / 253 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 8,4 g
Protein: 18,6 % 11,6 g
Kulhydrat: 63,4 % 39,4 g
Fedt: 18 % 5,2 g

Ingredienser

50 g Smør
2 dl Mælk
25 g Gær
1 dl A38 naturel
150 g Fuldkornshvedemel
2 tsk Groft salt
1 dåse Butterbeans eller hvide bønner
250 g Hvedemel