Brændte mandler
Brændte mandler smager helt forrygende og denne opskrift er nem og ligetil. Brændte mandler er ikke kun en skøn julesnack, men de smager også skønt som det sprøde drys på en julet rødkålssalat eller på din morgen-chia-grød. Har du lyst til at lege og give de mandler et ekstra smagspift med fx lakrids eller bage dine brændte mandler i airfryer, så se mere i tippet under opskriften.
Ingredienser
Brændte mandler
|
200 g
Mandler
|
|
|---|---|
|
125 g
Sukker (ca. 1½ dl)
|
|
|
¾ dl
Vand
|
Sådan gør du
Brændte mandler
Tips til opskriften
Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.
Du kan nemt lave brændte mandler i din airfryer. Kom mandler, sukker og vand i en skål og rør det sammen. Kom mandlerne i airfryeren og bag dem i 18-20 min. ved 180° - under jævnlig omrøring. Spred mandlerne ud på fx et stykke bagepapir og lad dem køle af.
De brændte mandler kan twistes og gives andre smage. Lad de brændte mandler blive helt kolde og tilsæt fx lakridspulver, vanilje, kanel, stødt kardemomme eller stødt ingefær. Det gøres nemmest i en pose, så krydderiet kan rystes godt rundt om mandlerne. Du kan også tilsætte rosmarinkviste, men de skal så med i panden. Rosmarin giver en overraskende skøn smag.
Du kan evt. bruge de brændte mandler i en lækker julesalat
Brændte mandler
Hvordan får jeg mine brændte mandler helt blanke?
For at få mandlerne blanke skal du fortsætte med at varme og røre, efter sukkeret er krystalliseret og blevet hvidt. Sukkeret vil smelte igen og dække mandlerne med en blank, flydende karamel.
Kan jeg bruge andre nødder end mandler?
Ja, du kan sagtens bruge andre nødder som fx valnødder, cashewnødder eller hasselnødder, men tilberedningstiden kan variere en smule.
Hvor længe kan brændte mandler holde sig, og hvordan opbevarer jeg dem bedst?
Brændte mandler bør opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Sørg for, at de er helt afkølede, før de pakkes ned. Korrekt opbevaret kan brændte mandler holde sig 2-3 uger.
Hvad gør jeg, hvis karamellen brænder på?
Hvis karamellen begynder at brænde på, skal du straks fjerne panden fra varmen. Desværre er det svært at redde en brændt karamel, da den vil smage bittert. Rengør panden og start forfra.
Kan jeg lave en større portion ad gangen?
Ja, du kan sagtens skalere opskriften op. Brug en større pande og vær opmærksom på, at det kan tage lidt længere tid, da der er mere væske, der skal fordampe.
Kan jeg tilsætte krydderier eller smagsgivere?
Ja, lad de brændte mandler blive helt kolde og tilsæt fx lakridspulver, vanilje, kanel, stødt kardemomme eller stødt ingefær. Det gøres nemmest i en pose, så krydderiet kan rystes godt rundt om mandlerne.
Hvad er forskellen på blanke og matte brændte mandler?
Blanke brændte mandler opnås ved at lade sukkeret smelte helt og dække mandlerne med en flydende karamel. Matte brændte mandler får du, når du stopper processen, mens sukkeret er krystalliseret og hvidt - og kun lige akkurat begynder at smelte igen. Nogle foretrækker de helt blanke brændte mandler, mens andre er mere til de matte og knasende. Det er vist en smagssag.
Næringsindhold, pr 100 g
Energiindhold:
1695 kJ / 405 kcal
Energifordeling
| Energi pr 100 g | |
|---|---|
| Fiber: | 9,4 g |
| Protein: | 10,4 g |
| Fedt: | 26,6 g |
| Kulhydrat: | 31,4 g |
Brændte mandler er klassisk juleslik af den meget sprøde slags. Hjemmelavede brændte mandler smager bare lidt bedre - og denne opskrift er nem og lige til https://www.arla.dk/opskrifter/brandt... Brændte mandler er lækker som topping på din yoghurt, knust og rørt i hjemmelavet vaniljeis eller sprødt drys på risalamanden til jul.