Syltede rødløg
&format=webp)
Syltede rødløg er både smukke, velsmagende og meget anvendelige til både aftensmad og frokost. Denne opskrift på hjemmelavede lynsyltede rødløg er både nem og hurtig at lave - og så er rødløgene meget flottere end de købte. Når du først har syltede rødløg i køleskabet, kommer du til at bruge dem til næsten alt - brug dem fx på smørrebrød, i wraps og bowls, som tilbehør til supper og varme retter og ikke mindst i salater.
Ingredienser
Syltede rødløg
85 g
Sukker (ca. 1 dl)
|
|
---|---|
1 dl
Ufarvet lagereddike
|
|
2
Rødløg i tynde halve skiver (ca. 150 g)
|
|
1 spsk
Friskpresset citronsaft
|
Sådan gør du
Syltede rødløg
Citronsaften kan udelades, men det er netop saft fra citrusfrugter, der giver den intense lyserøde farve (det tager ca. 1 døgns tid før de når farven på billedet). Citronsaften kan erstattes af appelsin-, clementin eller grapesaft. De syltede rødløg kan holde sig ca. 2 uger tildækket i køleskabet.
Lav en juleversion af de syltede løg ved at tilsætte hel allehånde, hele nelliker, kardemommekapsler og stjerneanis til lagen.
Spørgsmål og svar om syltede rødløg
Har du spørgsmål om at lave syltede rødløg? I vores FAQ finder du nyttige tips til at skabe det perfekte resultat.
Hvor længe kan syltede rødløg holde sig?
Opbevar syltede rødløg i et rent, skoldet glas med tætsluttende låg i køleskabet ved 0-4 grader i op til 2 uger. Smagen og den sprøde konsistens er bedst inden for den første uge, så spis dem gerne inden for 7 dage for friskhed. Efter et par uger vil farven falme, og både udseende og konsistens ændrer sig langsomt. Undgå at lade glasset stå ude ved stuetemperatur eller i direkte sollys, da det kan gøre løgene bløde og forkorte holdbarheden.
Kan man lave større portioner ad gangen?
Du kan sagtens lave større portioner af syltede rødløg ved at gange ingredienserne op i samme forhold. Vil du fx lave dobbelt portion, fordobler du mængderne af sukker, eddike, rødløg og citronsaft. Følg samme fremgangsmåde: kog sukker og eddike, tilsæt løgene og kog dem kort. Tag løgene op, kog lagen ind, tilsæt citronsaft og hæld lagen over løgene i glas.
Hvilke retter passer syltede rødløg særligt godt til?
Syltede rødløg løfter mange retter med deres frisk-syrlige og let søde smag. De passer godt på burgere, hotdogs, mexikansk mad og sandwiches, hvor de tilføjer syre og sprødhed. Brug dem også på smørrebrød for at give ekstra kant. I salater som grøn salat, kartoffelsalat eller pastasalat tilfører syltede rødløg både farve og friskhed. I vegetarretter som bowls, wraps eller falafel-pita tilfører de dybde uden at overdøve.
Næringsindhold
Energiindhold for hele retten:
1726 kJ / 413 kcal
Næringsindhold pr. 100g
690 kJ / 165 kcal
Energifordeling
Energifordeling | Næringsindhold pr. 100g | |
---|---|---|
Fiber: | - | 1,2 g |
Protein: | 1,9 % | 0,8 g |
Fedt: | 0,4 % | 0,1 g |
Kulhydrat: | 97,7 % | 39,7 g |
