Pizza Margherita med burrata

Pizza Margherita med burrata

60+ min
Pizza Margherita med burrata er en klassisk pizza tilført en dejlig blød burrata ost på toppen. Denne pizza er simpel, men fyldt med smag, da de langtidsbagte tomater bliver søde og smagsfulde. Pizza Margherita med burrata er nem at lave derhjemme - så har du lyst til at give dig i kast med din egen pizza?
https://www.arla.dk/opskrifter/pizza-margherita-med-burrata/

Sådan gør du

Bagetid for tomater:

Ca. 45 min 175° - traditionel ovn.

Bagetid - bunde:

7 min. ved 275° - varmluft.

Bagetid - med ost:

Ca. 7 min. ved 275° - varmluft.

Pizzadej
  • Smuldr gæren og opløs den i vandet. Tilsæt mel, olie, sukker og salt.
  • Ælt dejen blank og smidig i ca. 8 min.
  • Stil dejen tildækket med husholdningsfilm til hævning et lunt sted. Lad dejen hæve i ½ time.
  • Vend dejen ud på et bord og stram den op til 2 boller. Lad dejen hæve tildækket med husholdningsfilm i ½ time.
  • Sæt to bageplader til opvarmning i ovnen - sammen med de bagte tomater.
Langtidsbagte tomater
  • Halver tomaterne og kom olie, salt og sukker på.
  • Fordel tomaterne på en plade med bagepapir. Bag tomaterne øverst i ovnen.
  • Tag de færdigbagte tomater ud, og skru ovnens temperatur op, så den er klar til pizzabagning.
Tomatsovs
  • Blend alle ingredienser og lad tomatsaucen dryppe af i en sigte, til du synes, den har en passende konsistens. Smag til.
Pizza Margherita med burrata
  • Tryk og form dejen til 2 pizzabunde (ca. 35 cm i diameter).
  • Kom bundene på bagepapir og fordel halvdelen af pizzasaucen på de to bunde (frys resten til næste gang du laver pizza).
  • Træk pizzaen over på de varme bageplader – og bag bundene øverst og nederst i ovnen i 7 min.
  • Tag pizzaerne ud, fordel osten herpå og bag dem færdige.
  • Tag pizzaerne ud og fordel de bagte tomater og en hel burrata på hver pizza. Kom olie, salt, peber og basilikumblade på pizzaerne og server straks.

Bag evt. din pizza på bagesten eller bagestål. Både bagesten og -stål leder varmen bedre, så dine pizzaer får en endnu mere sprød bund og kant.

Komkoldt vand på hænderne - så er det lettere at håndtere dejen.

Energiindhold for hele retten:

13199 kJ / 3155 kcal

Næringsindhold pr. 100g

641 kJ / 153 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 17,7 % 6,7 g
Kulhydrat: 42,4 % 16 g
Fedt: 39,9 % 6,9 g
Mere inspiration

Har du mod på at kaste dig ud i en surdejspizza?

Surdejspizza
60+ min
Surdejspizza
(2)
Relateret video
Pizza Margherita med burrata

Ingredienser

Pizzadej
20 g Gær
3 dl Vand - lillefingervarmt
400 g Pizzamel, fx tipo 00
1 spsk Olivenolie
1 tsk Sukker
½ tsk Groft salt
Langtidsbagte tomater
300 g Cherrytomater
1 spsk Olivenolie
2 tsk Sukker
½ tsk Groft salt
Tomatsovs
1 spsk Koncentreret tomatpuré
1 dåse Flåede tomater (ca. 400 g)
1 Lille hakket løg (ca. 50 g)
1 Hakket fed hvidløg
1 spsk Hakket rød chilipeber
1 tsk Tørret oregano
½ tsk Sukker
½ tsk Groft salt
200 g Revet mozzarellaost
Topping
2 Burrata oste
½ spsk Olivenolie
½ tsk Flagesalt og friskkværnet peber
Frisk basilikum