Mexi toast

Mexi toast

20 min
Toast er ikke bare skinke og ost, og slet ikke denne Mexi toast ... Toasten er egentlig et meget smart måltid. Et måltid praktisk samlet mellem to stykker brød, så det er lige til at tage med på farten. I denne mexi toast, går vi som navnet antyder, i en mexicansk retning. Det er koriander, avokado og tortillachips, der giver mexi toasten sit mexicanske islæt. Blandingen af tomat og rødløg giver en fornemmelse af en salsa. Og så er hele herligheden bundet sammen af lækker cheddarost. Vi syntes at denne vegetariske mexi toast lever fuldt op til sit navn.
https://www.arla.dk/opskrifter/mexi-toast/

Sådan gør du

Mexi toast
  • Flæk avocadoerne på langs og fjern sten og skind - og skær avocadoerne i skiver.
  • Vend tomattern sammen med rødløg og koriander.
  • Smør brødskiverne med smør på den ene side.
  • Læg brødskiverne sammen 2 og 2, (med smørsiden udad), med avokado, tomatblanding og ost.
  • Lad en toastmaskine blive godt varm og rist 2 toasts ad gangen i ca. 10 min. - til de er gyldne og osten er smeltet.
  • Kom tortillachips på toppen og server med cremefraiche.

Prøv at toaste brødene med tortillachipsene på toppen. Det giver en mere integreret fornemmelse.

Energiindhold for hele retten:

9531 kJ / 2278 kcal

Næringsindhold pr. 100g

843 kJ / 202 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,2 g
Protein: 10,7 % 5,3 g
Kulhydrat: 35,2 % 17,5 g
Fedt: 54,1 % 12,3 g
Relateret video
Sådan skærer du en avocado

Avocadoer kan drille lidt, når de skæres. Karolines Køkkenskole viser her et trick til, hvordan du nemt fjerner stenen fra en avocado.

Ingredienser

Mexi toast
2 Avocadoer
2 Tomater i tern
2 Groftsnittede rødløg
1 bundt Grofthakket frisk koriander
25 g Smør
4 skiver Surdejsbrød
100 g Revet cheddarost
75 g Tortillachips med salt
Tilbehør
1 dl Creme fraiche