Hjemmebagte tortillas

Hjemmebagte tortillas

30 min
Det er ikke svært at lave tortillas - og det er helt sikkert umagen værd! Hjemmelavede tortillas smager nemlig helt anderledes end de købte, bl.a. fordi der er majsmel i. Tortillas er oplagte, når du har lyst til mexicansk mad, men de er også skønne at have på lager, når der skal ryddes op i køleskabet. Du kan fylde dine tortillas med alverdens herligheder, spice op med ost og salat, og så har du hurtigt et skønt måltid. Tortillas er både nemme og hurtige at lave - så prøv dig frem til dit yndlingsfyld.
https://www.arla.dk/opskrifter/hjemmebagte-tortillas/

Sådan gør du

Dej til tortillas
  • Bland alle tørre ingredienser i en skål. Tilsæt vand lidt ad gangen og saml dejen. Dejen må hverken være klistret eller tør. Tilsæt lidt mere vand, hvis dejen er for tør. Lad dejen hvile 10-15 min. så glutenstrukturen kan udvikle sig.
  • Del dejen i 8 eller 16 stykker og rul dem til tynde tortillas (ca. 15 cm i diameter for de små og ca. 22 cm i diameter for de store).
  • Lad en pande blive godt varm. Bag tortillaerne en ad gangen ved kraftig varme ca. ½ min. på hver side - til de er gennembagte.
  • Hold dem lune i et viskestykke indtil serveringen.

Det er nemmest at arbejde med dejen, når den har hvilet 10-15 min. så glutenstrukturen kan udvikle sig, men er du sulten, kan du godt rulle den ud med det samme. Hvis du skal bage mange tortillas, så kan du holde dem varme og bløde i et viskestykke og læg dem fx i et ildfast fad i en 75-100 grader varm ovn.

Du kan bruge en tortillapresse, så får du runde, ensartede tortillas. Men samme fine resultat kan også opnås hvis du triller runde kugler og presser dem let med håndfladen, og derefter ruller dem ud med en kagerulle.

Energiindhold for hele retten:

4868 kJ / 1163 kcal

Næringsindhold pr. 100g

934 kJ / 223 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,2 g
Protein: 8,3 % 4,5 g
Kulhydrat: 75,9 % 41,7 g
Fedt: 15,8 % 4 g
Mere inspiration

Mere mexicansk inspiration ...

Ingredienser

Dej til tortillas
225 g Hvedemel (ca. 2½ dl)
75 g Majsmel
1 tsk Groft salt
½ tsk Bagepulver
1 spsk Olie
2 dl Vand - lillefingervarmt