Linsebøffer

Linsebøffer

30 min
Sprøde linsebøffer - en virkelig dejlig og super sprød vegetarbøf med røde linser og cheddarost. Linsebøfferne er både nemme og hurtige at tilberede, da kogetiden for røde linser er kort. Linsebøfferne har en skøn ostesmag og pankoraspen gør dem helt perfekt sprøde. Server linsebøffer i fx din burger.
https://www.arla.dk/opskrifter/linseboffer/

Sådan gør du

  • Kom linserne i en sigte og skyl dem grundigt under rindende vand. Bring vandet i kog og kom linserne heri. Kog dem 5-10 min. ved lav varme - kogetiden kan variere lidt. Linserne skal være let udkogte i kanten, men stadig have lidt bid. Lad dem dryppe helt af i en sigte.
  • Kom de kogte linser i en skål og tilsæt resten af ingredienserne.
  • Form halvdelen af linsefarsen til 3 bøffer og vend dem i pankorasp. Varm en pande godt op med halvdelen af olien og smørret.
  • Steg de 3 bøffer ca. 5 min. på hver side ved høj varme. Gentag med resten. Server linsebøfferne, fx som bøffen i en burger.

Tilsæt ekstra krydret smag til linsebøfferne med 2 spsk friskrevet ingefær og 1½ tsk garam masala. Linsebøfferne kan også tilsættes ca. 100 g revne grøntsager, fx gulerod, blomkål, knoldselleri m.

Du kan vælge at stege linsebøfferne i mindre fedtstof, men det gør dem mindre sprøde.

Du kan fryse linsefarsen.

Energiindhold for hele retten:

9905 kJ / 2367 kcal

Næringsindhold pr. 100g

995 kJ / 238 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,3 g
Protein: 18,2 % 10,7 g
Kulhydrat: 33,2 % 19,5 g
Fedt: 48,6 % 13,1 g
Mere inspiration

Hurtige syltede rødløg til burgeren.

Syltede rødløg
15 min
Syltede rødløg
(326)
Relateret video
Linsebøffer

De sprødeste vegetarbøffer til din burger.

Ingredienser

175 g Tørrede røde linser (ca. 375 g kogte)
3 dl Vand
125 g Revet cheddarost
1 Finthakket rødløg (ca. 75 g)
2 Finthakkede fed hvidløg
2 Æg
1 dl Pankorasp
3 spsk Hvedemel
1½ tsk Paprika
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Til stegning
2 dl Pankorasp
3 spsk Rapsolie
25 g Smør
Server linsebøfferne med fx
Burgerboller, salat, chilimayo, hummus og syltede rødløg