Linsepandekager

Linsepandekager

40 min
Linsepandekager er skønne madpandekager, som kræver få ingredienser og er nemme at lave. Røde linsepandekager har en smuk orange farve, de smager dejlige og er et godt bud på en skøn aftensmad, der kan tilfredsstille alle sanser. Fyld linsepandekagerne med det fyld, du har mest lyst til.
https://www.arla.dk/opskrifter/linsepandekager/

Sådan gør du

  • Skyl linserne grundigt i koldt vand og kom dem i en blender. Tilsæt kogende vand og lad dem stå i ca. 15 min.
  • Blend linserne med olie og salt til en ensartet og glat pandekagedej.
  • Varm en pande op ved jævn varme og kom lidt smør på.
  • Hæld ca. 1 dl dej på panden og bred den forsigtigt ud med bagsiden af en ske. Dejen sætter sig hurtigere end almindelig pandekagedej, så pandekagerne bliver ikke helt så store. Bag pandekagerne 1-2 min. på hver side ved jævn varme. Det er vigtigt, at panden ikke er for varm, for så brænder pandekagerne på.

Lav linsechips: skær pandekagerne ud til små trekanter og fritér dem i olie eller kom dem i en airfryer. Du kan også lave vafler af linsedejen.

Energiindhold for hele retten:

4723 kJ / 1129 kcal

Næringsindhold pr. 100g

550 kJ / 131 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 24,3 % 7,9 g
Kulhydrat: 46,9 % 15,2 g
Fedt: 28,8 % 4,3 g
Mere inspiration

Prøv denne lækre opskrift på hjemmelavede madpandekager....

Madpandekager
30 min
Madpandekager
(15)
Relateret video
Linsepandekager

Ingredienser

3 dl Tørrede røde linser (ca. 250 g)
5 dl Kogende vand
1 spsk Olivenolie
1 tsk Salt
20 g Smør - til stegning