Karamelknas med chokolade

Karamelknas med chokolade

Sprøde karamelknas stykker med mandler og lys chokolade á la daim. Disse hjemmelavede karamelknas stykker er nemme at lave, og smagen er fantastisk. Det er rene lækre råvarer til denne simple opskrift på karamelknas, som smager præcis som daim. Servér disse karamelknas stykker næste gang I skal have fredagsslik.
https://www.arla.dk/opskrifter/karamelknas-med-chokolade/

Sådan gør du

Karamelknas
  • Kom sukker, sirup, fløde, smør og salt i en gryde og bring det i kog under omrøring.
  • Skru ned til jævn varme og lad det koge til karamellen har en temperatur på 148° (brug et sukkertermometer). Tag gryden af varmen og rør mandlerne i.
  • Rul karamellen ud mellem to stykker bagepapir i et tyndt jævnt lag (3-4 mm). Lad karamellen køle af ca. 2 min. og fjern herefter det øverste bagepapir. Rids karamellen i små firkanter.
  • Lad karamellen køle helt af - og bryd den i mindre firkanter.
Chokoladetemperering
  • Kom 300 g chokolade i en skål og smelt det over vandbad under omrøring til chokoladen har en temperatur på 45°.
  • Tag chokoladen af varmen og bland den resterende chokolade i lidt af gangen indtil chokoladen har en temperatur på 29-30°.
  • Dyp karamelknas stykkerne i chokoladen og lad dem stivne på en rist.
  • Gem resterne af den smeltede chokolade i en beholder eller pose. Opbevar karamelknas stykkerne i en lufttæt beholder.

Du kan også dyppe nøddestykkerne i tempereret mørk chokolade.

Energiindhold for hele retten:

16598 kJ / 3967 kcal

Næringsindhold pr. 100g

2009 kJ / 480 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 4 % 4,8 g
Kulhydrat: 55,6 % 65,7 g
Fedt: 40,4 % 21,9 g
Relateret video
Hvordan smelter man chokolade

Karolines Køkkenskole guider dig igennem chokoladetemperering - og du skal bare sørge for: god chokolade, et vandbad, et chokoladetermometer og en god portion tålmodighed.

Ingredienser

Karamelknas
250 g Sukker
75 g Mørk sirup
25 g Piskefløde
25 g Smør
¼ tsk Groft salt
50 g Fintblendede mandler
Chokoladeovertræk
400 g Mælkechokolade