Daddeldessert med salt daddelkaramel

Daddeldessert med salt daddelkaramel

1 time
Lækker daddeldessert med mandelmasse og daddelkaramel. Skøn kombination af sprød mørk chokolade og blød saltkaramel. Piskefløde gør karamellen luftig og giver et godt modspil til den tunge mandelmasse.
https://www.arla.dk/opskrifter/daddeldessert-med-salt-daddelkaramel/

Sådan gør du

Mandelmasse
  • Kom mandlerne i en foodprocessor og hak ved hurtigste hastighed i ca. 2 min. Tilsæt dadler, kakao og salt. Hak stadig ved hurtigste hastighed, 3-5 min. - til blandingen er helt jævn. Kom den i en bagepapirsbeklædt rugbrødsform (ca. 10 x 30 cm). Stil den tildækket i fryseren i ca. 15 min.
Daddelkaramel
  • Kom dadlerne i en foodprocessor, tilsæt de øvrige ingredienser og hak ved hurtigste hastighed 3-5 min. - til blandingen er helt jævn. Hæld daddelkaramellen på mandelmassen og stil formen tildækket tilbage i fryseren i ca. 15 min.
  • Smelt chokoladen over vandbad og hæld den over daddelkaramellen. Stil formen i køleskabet i ca. ½ time - eller til chokoladen er helt fast. Tag daddeltærten ud af formen og læg den på et fad med chokoladen nederst. Pynt med friske bær og server.
Energiindhold for hele retten:

16624 kJ / 3973 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1744 kJ / 417 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 6,2 g
Protein: 6 % 6,1 g
Kulhydrat: 39,5 % 40,5 g
Fedt: 54,5 % 25,7 g

Ingredienser

Mandelmasse
150 g Mandler
150 g Stenfri dadler
2 spsk Kakaopulver
½ tsk Havsalt
Daddelkaramel
200 g Stenfri dadler
2 spsk Kokosolie
1 tsk Havsalt
2 dl Piskefløde
200 g Hakket mørk chokolade, ca. 70%
Pynt
Friske eller frysetørrede bær