Fyldte chokolader med saltkaramel

Fyldte chokolader med saltkaramel

60+ min
Chokolade fyldt med saltkaramel smager godt for både børn og voksne. Bløde karamel og sprød chokolade er den perfekte kombination. Brug fx de fyldte chokolader som værtindegave eller mandelgave til jul.
https://www.arla.dk/opskrifter/fyldte-chokolader-med-saltkaramel/

Sådan gør du

Saltkaramel
  • Kom fløde, sirup, flormelis og smør i en tykbundet gryde og kog det ved høj varme i 12 min
  • Tag gryden af varmen og rør salten i
  • Afkøl saltkaramellen til den er helt kold og kom den i en sprøjtepose. Tempererer nu chokoladen
  • Kom 300 g chokolade i en skål og smelt det over vandbad under omrøring, til chokoladen har en temperatur på 45-50°.
  • Gnub imens chokoladeformene med vat (så de færdige chokolader lettere kan slippe formen).
  • Tag chokoladen af varmen og bland den resterende chokolade i lidt ad gangen indtil chokoladen når en temperertur på 32-33°.
  • Test om chokoladen ved at dyppe en teske eller paletkniv i et tyndt lag chokolade og lad det ligge i 2-3 min. Er chokolade begyndt at sætte sig, kan du begynde at lave chokoladeskallerne.
  • Fyld chokoladeformene helt op med chokolade og bank evt luftbobler ud ved at banke på siderne af chokoladeformen.
  • Vend formen om og hæld overskydende chokolade tilbage i skålen. Skrab formens overflade fri for chokolade og læg formen med hullerne nedad på et stykke bagepapir med et skærebræt under og sæt den på køl i ca. 10 min.
  • Tag formen ud og fyld chokoladeskallerne ( 4-5g afkølet saltkaramel i hvert stykke) og stil igen formen på køl i ca. 10 min.
  • Tjek tempereratureren på chokoladen, er den kommet under 32° kan den forsigtigt opvarmes med en hårtørrer.
  • Tag chokoladeformen ud og hæld et lag chokolade ud over hele formen - fordel chokoladen over alle hullerne.
  • Skrab den overskydende chokolade tilbage i skålen.
  • Stil de fyldte chokolader på køl i minimum 1 time.
  • Vend formen rundt og bank den ned på en bordplade, for at løsne de fyldte chokolader.

Opbevar chokoladerne på køl og tag dem ud lidt før servering Brug evt. rester af saltkaramellen på morgengrøden eller i en chokoladekage

Karamellen kan fryses og bruges senere. Tø den i køleskabet

Energiindhold for hele retten:

14046 kJ / 3357 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1940 kJ / 464 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,5 g
Protein: 3,2 % 3,6 g
Kulhydrat: 46,6 % 53,2 g
Fedt: 50,2 % 26,4 g
Relateret video
Hvordan smelter man chokolade

Karolines Køkkenskole guider dig igennem chokoladetemperering - og du skal bare sørge for: god chokolade, et vandbad, et chokoladetermometer og en god portion tålmodighed.

Ingredienser

Saltkaramel
1½ dl Piskefløde
½ dl Mørk sirup
75 g Flormelis
25 g Smør
¾ tsk Flagesalt
Chokoladeskaller
400 g Hakket mørk chokolade
Vat