Indbagt fisk i squashblomster med cremet squashpasta
  • Arla
  • Opskrifter
  • Indbagt fisk i squashblomster med cremet squashpasta

Indbagt fisk i squashblomster med cremet squashpasta

30 min
En lækker sommerret med de smukke squashblomster og kuller.
https://www.arla.dk/opskrifter/indbagt-fisk-i-squashblomster-med-cremet-squashpasta/

Sådan gør du

Bagetid:

10-12 min. ved 175°.

  • Rens squashblomsterne og fjern støvdragerne. Skil hver blomst i 3-4 dele. Dup fisken tør med køkkenrulle og drys med citronskal, salt og peber og dryp med citronsaft. Vikl blomsterbladene rundt om hvert af fiskestykkerne og pak til sidst et stykke serranoskinke omkring. Læg de indpakkede fiskestykker på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen.
Cremet squashpasta
  • Skyl squashene og brug et juliennejern eller en tyndskræller til at lave pastastrimler med. Skær evt den sidste del af midten i små tern. Lad olien blive varm i en pande og svits squashpastaen i ca. 2 min. Tag den af varmen og vend med citronskal og -saft, persille, salt og peber. Varm saucen i en tykbundet gryde og under omrøring. Server den sammen med squashpasta, de indbagte fisk og grovbrød.
Energiindhold for hele retten:

9111 kJ / 2178 kcal

Næringsindhold pr. 100g

405 kJ / 97 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 39,1 % 9,3 g
Kulhydrat: 35,1 % 8,4 g
Fedt: 25,8 % 2,8 g

Ingredienser

8 Squashblomster
600 g Kullerfileter i 4 stykker
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 spsk Friskpresset citronsaft
8 skiver Serrano skinke (ca. 125 g)
Cremet squashpasta
2 Grønne squash (ca. 600 g)
1½ spsk Olivenolie
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
1 spsk Friskpresset citronsaft
2 spsk Finthakket kruspersille
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
4 dl Let mornaysauce
Tilbehør
300 g Grovbrød