Bygotto med hytteost

Bygotto med hytteost

35 min
Bygotto med hyttost er en cremet og lækker sag, der smager godt både som tilbehør til fisk eller kød - eller som et selvstændigt måltid udelukkende med grøntsager. Navnet er lånt fra risotto - men risene udskiftet med perlebyg. det er en anderledes risotto, ris er erstattet med perlebyg og desuden tilsat hytteost, der giver både en cremet konsistens og fylde i munden. Her her vi valgt at servere et dejligt stykke torsk til bygottoen - men du har selvfølgelig frit valg.
https://www.arla.dk/opskrifter/bygotto-med-hytteost/

Sådan gør du

Bygotto
  • Lad smørret blive gyldent i en sauterpande.
  • Svits løg og hvidløg i ca. 1 min.
  • Tilsæt perlebyg og svits dem i ca. 2 min. - eller til de er blanke.
  • Tilsæt grønsagsbouillon og kog perlebyggen ved svag varme og under låg i ca. 20 min. - rør af og til.
  • Tilsæt squash, ærter, hytteost, salt og peber og vend godt rundt.
  • Varm retten igennem og vend persille i lige inden serveringen.
  • Server fx med stegt torsk til.

Bygotto smager godt med både fisk og kød til - men er også et herligt måltid uden. Du kan variere din bygotto med de grøntsager du har til rådighed - og skrue op og ned for smagen med både chili, karry og forskellige krydderurter.

Energiindhold for hele retten:

9886 kJ / 2363 kcal

Næringsindhold pr. 100g

441 kJ / 105 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 32,1 % 8,3 g
Kulhydrat: 42,2 % 11 g
Fedt: 25,7 % 3,1 g
Relateret video
Sådan knuser og hakker du hvidløg

Karolines køkken viser, hvordan du nemt knuser eller hakker et fed hvidløg.

Ingredienser

Bygotto
25 g Smør
4 Finthakkede skalotteløg (ca. 75 g)
1 Lille knust fed hvidløg
240 g Perlebyg (ca. 3 dl)
4 dl Grøntsagsbouillon
1 Grøn squash i små tern (ca. 200 g)
325 g Optøede frosne ærter
450 g Hytteost
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 dl Grofthakket bredbladet persille
Pynt
Bredbladet persille
Limefrugter i både
Hertil
500 g Stegt fisk, fx torskefilet med skind