Fluffy pancakes

Fluffy pancakes

30 min
Fluffy pancakes eller soufflé pancakes er en superlet pandekage. Den har lidt facon som en amerikansk pandekage, men er bare meget mere luftig og souffléagtig. Og fordi de fluffy pancakes er som soufflé, skal de også spises her og nu, hvis I vil have glæde af luftigheden. Server de fluffy pancakes med cremefraiche, frugt og friske bær som et dejligt syrligt modspil til de søde pandekager.
https://www.arla.dk/opskrifter/fluffy-pancakes/

Sådan gør du

Pandekagedej
  • Pisk æggehviderne godt stive med en håndmixer.
  • Tilsæt eddike og pisk i yderligere 2-3 min. mens du kommer sukkeret i lidt efter lidt.
  • Pisk, i en anden skål, æggeblommer, mælk, smeltet smør, vaniljekorn og salt sammen. Rør melet godt i dejen.
  • Rør lidt af de stiftpiskede hvider i æggeblommeblandingen og fold derefter, med let hånd, resten af hviderne i dejen.
  • Kom dejen i en sprøjtepose.
Sådan bager du fluffy pancakes
  • Smelt smørret i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner og skru ned til jævn varme.
  • Fordel det smeltede smør i panden med et stykke køkkenrulle.
  • Klip et hul i sprøjteposen.
  • Lav 4 pandekager i panden ved at spøjte dejen ud lige oppefra (5-6 cm i diameter og næsten op til pandens kant).
  • Læg et låg på panden - har du ikke et låg, kan du bruge en bageplade.
  • Bag pandekagerne i ca. 3 min. - du må ikke kigge! Tag låget af, vend pandekagerne med en paletkniv og bag dem på samme måde på den anden side.
  • Bag de sidste fluffy pancakes og server med frugt, bær og cremefraiche.

Første hold pandekager står skarpt med lige kanter. Dejen falder lidt sammen, så andet hold står knapt så skarpt. Har du mulighed for det, kan du bage alle pandekagerne på én gang i 2 pander. Fluffy pancakes har det som souffle - det er gæsterne, der skal vente på pandekagerne og ikke pandekagerne, der skal vente på gæsterne. Har du en meget sød tand, kan du også servere blåbærsirup eller andre sirupper til de fluffy pancakes.

Energiindhold for hele retten:

3718 kJ / 889 kcal

Næringsindhold pr. 100g

559 kJ / 134 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 12,4 % 4,1 g
Kulhydrat: 27,7 % 9,1 g
Fedt: 59,9 % 9,1 g
Mere inspiration

Her har du en opskrift på amerikanske pandekager.

Relateret video
Hvordan laver man pandekager

Er du vild med pandekager, men i tvivl om, hvordan man laver dem? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole tryller pandekager frem.

Ingredienser

Pandekagedej
3 Æggehvider
1 tsk Ufarvet lagereddike
2 spsk Sukker
2 Æggeblommer
1½ spsk Mælk
10 g Smør - smeltet
½ Vaniljestang (kornene heraf) eller vaniljepasta i tilsvarende mængde
¼ tsk Groft salt
3 spsk Hvedemel
Bagning af pandekager
5 g Smør
Tilbehør
200 g Frugt eller bær, fx appelsinfileter, hindbær, blåbær og/eller brombær
2½ dl Creme fraiche eller Græsk inspireret yoghurt 10%