Citronfromage

2 timer 30 min
Arbejdstid: 45 min
Fryseegnet
Citronfromage

Citronfromage er en elsket klassiker på dessertbordet. Der er heller ikke meget, der slår den friske smag og luftige konsistens, som citronfromage har. Desuden er citronfromage både nem og hurtig og den kan ovenikøbet tilberedes i god tid. Ja, du kan endda fryse citronfromage - så kan det da ikke være nemmere🍋🍋🍋

Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Citronfromage

4 blade Husblas
3 Æg (ca. 1½ dl)
100 g Sukker (ca. 1¼ dl)
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
½ dl Friskpresset citronsaft
¼ liter Piskefløde

Kandiserede citronstrimler

1 Stor citron (usprøjtet)
85 g Sukker (ca. 1 dl)
1 dl Vand

Pynt

Finthakkede grønne usaltede pistacienødder

Sådan gør du

Citronfromage

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min.
  • Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.
  • Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den ved svag varme.
  • Bland husblassen med citronskal og -saft og rør den i æggesnapsen.
  • Pisk fløden til flødeskum (gem lidt til pynt) og vend det forsigtigt i den letstivnede æggeblanding. Fordel citronfromagen i portionsglas eller -skåle og stil dem tildækkede i køleskabet i mindst 2 timer.

Kandiserede citronstrimler

  • Skær imens tykke strimler skal af citronen med fx en tyndskræller - undgå at få den hvide hinde med - eller skær den af efterfølgende. Skær skallerne i tynde strimler med en skarp kniv.
  • Bring sukker og vand i kog i en lille tykbundet gryde og kog det 1-2 min. - til det tykner. Tilsæt citronstrimlerne og lad dem koge i ca. 1 min. ved jævn varme. Tag citronstrimlerne op med en hulske og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  • Læg citronstrimlerne adskilt på en plade med bagepapir. Tør strimlerne midt i ovnen i ca. ½ time ved 100° - traditionel ovn.

Ved serveringen

  • Pynt citronfromagen med flødeskum, kandiserede citronstrimler og pistacienødder.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Hvis du laver citronfromagen dagen før, skal du kun bruge 3 blade husblas.

Gode tips til citronfromage🍋

Hvor lang tid skal citronfromage stå på køl?

Minimum 3-4 timer eller gerne natten over på køl (6-12 timer).

Kan citronfromage laves dagen før?

Ja, det er faktisk ideelt, da fromagen sætter sig bedre og får en mere stabil struktur.

Kan citronfromage fryses?

Nej, den bliver vandet.

Hvorfor skiller citronfromage?

Husblas er enten for varm eller for kold, når den blandes i eller også kan flødeskummet være pisket for meget.

Hvor mange dage før kan man lave citronfromage?

1 dag før er optimalt. Op til 2 dage før kan også gå, hvis den opbevares koldt og dækket.

Hvad er forskellen på citronmousse og citronfromage?

Citronfromage indeholder æg og husblas - og er ofte mere fast og klassisk “gelé-agtig”. Citronmousse er ofte uden husblas (eller mindre) - og er mere blød og cremet.

Kan man bruge almindeligt æg til citronfromage?

Ja, men hvis du er i tvivl så læs sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Hvorfor klumper min citronfromage?

Det er ofte fordi husblasen ikke er opløst ordentligt eller at der er for stor temperaturforskel, når husblas røres sammen med cremen. Løsninger er at røre lidt af cremen i husblasen først (“temperering”).

Kan man lave citronfromage uden husblas?

Ja, alternativer kan være Agar agar (vegetarisk) eller lave en mere mousse-agtig version uden husblas.

Hvor længe kan citronfromage holde sig?

Det kommer altid an på hygiejne og håndtering. Men 2-3 dage på køl hvor citronfromagen står tildækket og koldt hele tiden.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

904 kJ / 216 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 0,2 g
Protein: 3,5 g
Fedt: 12,2 g
Kulhydrat: 23,1 g
Relateret video Sådan bruger du husblas

Sådan håndterer du husblas, når du skal lave fromage, cheesecake eller andet, hvor der er brugt fløde.

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

https://www.arla.dk/opskrifter/citronfromage/