Jødekager

Jødekager

2 timer 45 min
Arbejdstid: 30 min
Jødekager er en af de klassiske julesmåkager, som bages hvert år i mange hjem. Kagerne og navnet har oprindelse i de jødiske bagerier i 1700-tallet. De jødiske bagere bagte kager med eksotiske krydderier, som gav danskerne nye smagsoplevelser. I dag tænker vi nok ikke at kanel er specielt eksotisk, men ingen jødekager uden kanel.
https://www.arla.dk/opskrifter/jodekager/

Sådan gør du

Dej
  • Bland mel, sukker og hjortetaksalt i en skål.
  • Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melblandingen til den ligner revet ost.
  • Ælt dejen let sammen. Del den i 2 portioner og form dem til korte ruller (ca. 6 cm i diameter).
  • Læg dejen tildækket i køleskabet i mindst 2 timer eller i fryseren i ca. ½ time.
  • Bland sukker og kanel sammen.
  • Skær rullerne ud i tynde kager.
  • Pensl dem med æg og drys en lille smule kanelsukker på midten af hver kage.
  • Flyt dem forsigtigt, med en paletkniv, over på plader med bagepapir og bag kagerne øverst i ovnen 5 - 6 min. ved 200°. Lad dem køle af på en bagerist.

Når du bager småkager, som fx jødekager, er det vigtigt at kigge til kagerne jævnligt, da ovnens temperatur kan svinge meget.

Energiindhold for hele retten:

12298 kJ / 2939 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1916 kJ / 458 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,5 g
Protein: 4 % 4,5 g
Kulhydrat: 44,1 % 49,7 g
Fedt: 51,9 % 26,9 g

Ingredienser

Dej
250 g Hvedemel (ca. 4 dl)
125 g Sukker (ca. 1½ dl)
½ tsk Hjortetaksalt
200 g Koldt smør
1 spsk Sukker
½ tsk Stødt kanel
1 Sammenpisket æg