Vaniljekranse

Vaniljekranse

60+ min
Fryseegnet
Vaniljekranse er en af julens klassiske småkager. Prøv denne opskrift på klassiske og sprøde vaniljekranse og sørg for at få fyldt kagedåsen helt op inden julen banker på døren. Vaniljekranse er skønne for både gane og øjne - og faconen indbyder til at hænge vaniljekransene op i et rødt silkebånd. Vaniljekranse pynter både på grene, juletræ og småkagefad.
https://www.arla.dk/opskrifter/vaniljekranse/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 8 min. ved 200° - traditionel ovn.

Vaniljekranse
  • Hak den hele vaniljestang og mandler meget fint, fx i en foodprocessor eller minihakker.
  • Bland hvedemel og kartoffelmel sammen. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet.
  • Tilsæt sukker og mandelblandingen. Saml hurtigt dejen med ægget.
  • Læg dejen tildækket og koldt til næste dag.
  • Lad dejen gå gennem kødmaskinens kageplade, lille stjerne. Skær stængerne i ca. 10 cm lange stykker, og form dem til kranse.

Både den rå dej og de færdigbagte vaniljekranse kan fryses. Tø dejen op i køleskab. Del evt. dejen i mindre portioner, når den fryses, så tør den hurtigere.

Energiindhold for hele retten:

25455 kJ / 6084 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1986 kJ / 475 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,5 g
Protein: 4,1 % 4,7 g
Kulhydrat: 42 % 49 g
Fedt: 53,9 % 28,9 g
Mere inspiration

Lyst til at julebage mere?

Brunkager
60+ min
Brunkager
(289)
Relateret video
Sådan flækker du en vaniljestang

Se hvordan du får kornene ud af en vaniljestang med Karolines Køkkenskole – og få inspiration til hjemmelavet vaniljesukker.

Ingredienser

Vaniljekranse
1 Vaniljestang
100 g Smuttede mandler
375 g Hvedemel (ca. 6¼ dl)
125 g Kartoffelmel (ca. 1¾ dl)
375 g Koldt smør
250 g Sukker (ca. 3 dl)
1 Æg