Sprøde skinkesnacks

1 time 5 min
Sprøde skinkesnacks

Sprøde skinkesnacks er perfekte til tapas eller til en aperitif. De forskellige krydderurter og blomster pifter enhvert tapasbord eller buffet op. Tapas består altid af flere retter, og de sprøde skinkesnacks er en perfekt haps. Denne snacks med skinke smager dejligt samtidig med, at den er en fryd for øjet. Det er tapasen, der løfter niveuet på diverse buffeter - eller sætter en høj standard for aftenen som aperitif.

Ingredienser

Langtidsbagte tomater

1 spsk Mørk balsamicoeddike
1 spsk Frisk timian
1 tsk Sukker
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
100 g Røde og gule cherrytomater i halve

Sprød skinke

5 skiver Serrano skinke

Pisket cremefraiche

1 dl Creme fraiche 38%
1 tsk Fintrevet limeskal (usprøjtet)

Pynt

Krydderurter
Spiselige blomster

Sådan gør du

Langtidsbagte tomater

  • Bland balsamico, timian, sukker, salt og peber.
  • Vend tomaterne i og læg dem på en plade med bagepapir.
  • Bag tomaterne midt i ovnen i ca. 1½ time ved 100° - traditionel ovn.

Sprød skinke

  • Halver skinken og fordel skiverne på en bageplade med bagepapir og bag skinken sprød og gylden midt i ovnen. Sæt skinkeskiverne i en kold ovn - indstil på 225° - traditionel ovn og bag i ca. 15 min.
  • Lad skinkestykkerne køle af.

Pisket cremefraiche

  • Kom cremefraiche i en skål og pisk den med en håndmixer i ca. 1 min. til den er fast og luftig.
  • Vend limeskal i og kom blandingen i en sprøjtepose.
  • Sæt små toppe af cremefraiche på de sprøde skinkestykker.
  • Læg halve tomater ved, pynt med krydderurter og blomster.
  • Anret dem på et fad og server.

I stedet for langtidsbagte tomater kan du bruge tyndtskårne grønne jordbær eller syltede rødløg.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

2260 kJ / 540 kcal

Næringsindhold pr. 100g

785 kJ / 188 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,5 g
Protein: 15,1 % 7 g
Kulhydrat: 9 % 4,2 g
Fedt: 75,9 % 16,1 g
https://www.arla.dk/opskrifter/sprode-skinkesnacks/