Små iskager

Små iskager

60+ min
En uimodståelig lækker og flot dessert. Små iskager med friske appelsiner, granatæble og sprød pankoraps. Iskagernes smag og udseende egner sig til mange forskellige festlige lejligheder. Med disse iskager kan du nem og hurtigt imponere dine gæster, idet arbejde kan gøres dagen inden, så du har tid til dine gæster. Du skal blot anrette de små iskager og nyde dem.
https://www.arla.dk/opskrifter/sma-islagkager-med-appelsin--og-sveskesalat/

Sådan gør du

Appelsinis
  • Pisk æggehviderne stive, tilsæt flormelis og pisk i ca. 1 min., til hviderne er seje.
  • Pisk æggeblommer, flormelis og vaniljesukker til en luftig "æggesnaps".
  • Vend cremefraiche, appelsinskal og -saft i "æggesnapsen".
  • Vend forsigtigt æggehviderne i blandingen og fordel den i 6 silikoneforme a ca. 1 dl.
  • Frys appelsinisen ca. 1 time.
Sød pankoknas
  • Knus imens kardemommefrøene, fx i en morter.
  • Kom rasp, sukker, knuste kardemommefrø og smør i en pande.
  • Rist raspen ved kraftig varme og under omrøring i ca. 2 min. Derefter ved jævn varme ca. 6 min., eller til den er gylden.
  • Fordel raspen på et stykke bagepapir, så den hænger sammen og stivner i et sammenhængende lag. Lad den søde rasp køle af.
  • Drys halvdelen af raspen med guldstøv og knæk den af i store og små flager.
Appelsinis, fortsat
  • Fordel den anden halvdel af raspen på den kolde appelsinis og pres den forsigtigt fast.
  • Stil islagkagerne tilbage i fryseren. Frys isen i mindst 8 timer.
  • Tag isen ud af fryseren og ud af formen og stil den i køleskabet ca. ½ time før serveringen.
Appelsin- og granatæblesalat
  • Skær skal og hinder af 2 appelsiner - følg frugtens form.
  • Skær (over en skål) langs appelsinbådenes hinder så fileterne løsnes, uden at hinderne følger med - gem fileterne. Pres saften af alle appelsinerne (ca. 1 dl).
  • Kom appelsinsaft og sukker i en lille, tykbundet gryde. Kog det ved jævn varme og uden låg til der er ca. 1 dl sirup. Lad blandingen køle af.
  • Vend fileter og granatæblekerner i og smag appelsinsalaten til.
Ved serveringen
  • Anret iskagerne på tallerkener og pynt med salat og pankoknas. Server straks.

Giv din appelsin- og granatæblesalat et lækkert tvist - tilsæt 50 g bløde svesker i strimler.

I stedet for kardemommekapsler kan du bruge ¼ tsk stødt kardemomme.

Energiindhold for hele retten:

10620 kJ / 2538 kcal

Næringsindhold pr. 100g

684 kJ / 163 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 3,8 % 1,5 g
Kulhydrat: 51,7 % 20,8 g
Fedt: 44,5 % 8,2 g
Relateret video
Sådan skærer du appelsinfileter

Appelsinfileter er lækre både i det søde og det salte køkken. Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt skærer appelsinfileter.

Ingredienser

Appelsinis
Æggehvide (ca. 1 dl)
50 g Flormelis (ca. 2 dl)
Æggeblomme (ca. ½ dl)
50 g Flormelis (ca. 2 dl)
½ tsk Vaniljesukker
2½ dl Creme fraiche 38%
1 spsk Fintrevet appelsinskal (usprøjtet)
1 dl Friskpresset appelsinsaft
Sød pankoknas
2 Kardemommekapsler - frøene herfra
30 g Pankorasp
2 spsk Sukker
25 g Smør
Guldstøv
Appelsin- og granatæblesalat
4 Usprøjtede appelsiner (ca. 800 g)
75 g Sukker (ca. 1¼ dl)
75 g Kerner fra granatæble