Bruschetta med avocado

Bruschetta med avocado

30 min
Arbejdstid: 30 min
Dejlig variation af den klassiske bruschetta med tomat. Her en nem opskrift, hvor du steger brødet på en pande og topper op med avocadocreme og tomatsalsa. Dejlig nem og enkel frokost, forret, snack eller tapas - alt efter, hvor mange du vil dele med.
https://www.arla.dk/opskrifter/bruschetta-med-hytteost-og-avocado/

Sådan gør du

  • Kom olien på en pande og rist brødene sprøde.
  • Gnid brødskiverne med hvidløgsfedet.
  • Del avocadoen på langs, fjern stenen og skrab "kødet" ud. Mos avocadoen og bland den med hytteost og salt. Smag til.
  • Bland alle ingredienser til tomatsalsaen (undtagen citronskal) og smag til.
  • Fordel avocadocreme og tomatsalsat på brødskiverne, pynt med revet citronskal og server.

Brug et flute i stedet for 2 skiver brød. Skær fluten i skiver, rist dem (evt. i ovnen) - og fordel avocadocreme og tomatsalsa herpå. Så har du snack til mange.

Energiindhold for hele retten:

3387 kJ / 810 kcal

Næringsindhold pr. 100g

414 kJ / 99 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 18,8 % 4,6 g
Kulhydrat: 27,3 % 6,6 g
Fedt: 53,9 % 6 g
Relateret video
Sådan skærer du en avocado

Avocadoer kan drille lidt, når de skæres. Karolines Køkkenskole viser her et trick til, hvordan du nemt fjerner stenen fra en avocado.

Ingredienser

2 skiver Brød
1 spsk Olivenolie
1 Fed hvidløg
Avocadocreme
1 Moden avocado (ca. 150 g)
200 g Hytteost
½ tsk Groft salt
Tomatsalsa
250 g Cherrytomater, i kvarte
1 Finthakket skalotteløg
1 håndfuld Grofthakket frisk basilikum
½ Citron (usprøjtet), skal og saft heraf
1 tsk Tørrede chiliflager
¼ tsk Groft salt