Avocadomousse med smørstegte rugbrødschips

30 min
Avocadomousse med smørstegte rugbrødschips

En blød og delikat avocadomousse med rugbrødschips - server den som forret eller som snack ved en festlig anledning.

Ingredienser

Avocadomousse

3 Modne avocadoer i tern (ca. 400 g)
1 dl Frisk koriander
2 Finthakkede tomater (ca. 200 g)
½ Finthakket rødløg (ca. 25 g)
1 Lille knust fed hvidløg
2 spsk Friskpresset limesaft
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
100 g Salatost i tern

Rugbrødschips

200 g Groft rugbrød
25 g Smør
½ tsk Groft salt

Sådan gør du

Avocadomousse

  • Kom avocado i en skål og mos det med en gaffel.
  • Skær halvdelen af korianderbladene i strimler og vend dem i sammen med tomat, løg og de øvrige ingredienser - gem de hele korianderblade.
  • Mos den drænede salatost med en gaffel og vend den i avocadoblandingen. Smag til og stil avocadomoussen tildækket i køleskabet.

Rugbrødschips

  • Skær rugbrødet i meget tynde halve skiver.
  • Lad smørret smelte i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  • Steg rugbrødsskiverne ved jævn varme i ca. 8 min. til de er sprøde og gyldne - vend af og til.
  • Lad rugbrødschipsene køle af på fedtsugende papir og drys dem med salt.
  • Fordel de hele korianderblade på avocadomoussen og server med rugbrødschips.

Avocadomoussen er god at have med på fx picnic. Erstat evt. de hjemmelavede rugbrødschips med færdigkøbte.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

6819 kJ / 1630 kcal

Næringsindhold pr. 100g

682 kJ / 163 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,9 g
Protein: 9 % 3,6 g
Kulhydrat: 24 % 9,6 g
Fedt: 67 % 12,4 g
Relateret video Sådan skærer du en avocado

Avocadoer kan drille lidt, når de skæres. Karolines Køkkenskole viser her et trick til, hvordan du nemt fjerner stenen fra en avocado.

https://www.arla.dk/opskrifter/avocadomousse-med-smorstegte-rugbrodschips/