Færre køer = mere mælk

Når en malkeko fordøjer sit foder, bøvser den med jævne mellemrum. Og kobøvser be-står blandt andet af drivhusgassen metan, som bidrager til drivhuseffekten. Så svaret på spørgsmålet er ja: Køer udleder drivhusgasser og påvirker dermed klimaet. I Danmark er landbruget den næststørste udleder af drivhusgasser, overgået af transportsektoren.

Klimaaftrykket fra mælkeproduktionen beskrives med betegnelsen CO2e-ækvivalenter (CO2e). De tre vigtigste klimagasser er kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O). CO2 er måske den meste kendte, der især udledes ved forbrænding af fossile brændsler, som vi for eksempel kender det fra biler og opvarmning. I landbrugssam-menhæng er metan og lattergas vigtige klimagasser, der kommer fra dyrene, gødningen og marken. For at kunne regne klimavirkningen fra de forskellige klimagasser sammen i et tal, bruger man den fælles enhed CO2e.

Nyeste tal fra IPCC* anbefaler, at man bruger følgende omregning :

• 1 kg CO2 = 1 kg CO2e
• 1 kg metan = 27 kg CO2e
• 1 kg lattergas = 273 kg CO2e

Husdyrsektoren udleder samlet set 14.8% af den samlede globale CO2e udledning, og mejerisektoren står for 3%. Vi kan altså ikke komme udenom, at, når vi holder dyr, påvir-ker det klimaet. Derfor giver det mening at optimere udbyttet af hver enkelt ko så meget som muligt. Og I Danmark er antallet af malkekøer faldet markant gennem de seneste 60-70 år – samtidig med at mælkeproduktionen er stort set den samme.

Således var der i 1950 1,526 mio. malkekøer i Danmark, i 1980 1,039 mio. og i 2010 568.000 køer (i 2020 lidt færre). De cirka 500.000 malkekøer producerer i dag sammen-lagt stort set den samme mængde mælk, som 1.5 mio køer producerede i 1950. I dag udleder Arlas landmænd i dag i gennemsnit 1.15 kg. CO2e pr. kg mælk.

Vores planet står over for en klimaudfordring, som landbruget har en del af ansvaret for. Som et af verdens største mejeriselskaber har vi en stor forpligtelse - og samtidig en stor mulighed - for at gøre noget ved det. Man skal kunne drikke mælk med god samvittighed, uden at være bekymret for, om det påvirker klimaet.

I Arla har vi reduceret drivhusgasudledningen pr. kg. mælk med 23 % siden 1990, så Arlas gennemsnitlige udledning i dag er nede på 1.15 kg CO2e pr. kilo mælk på gård. Men vi har naturligvis ambitioner om at reducere vores CO2e-udledningen endnu mere, helt præcis med 30% i i perioden 2015-2030. Og i 2050 er vores målsætning, at nettoudledningen fra vores produktion, fra gård til forbruger, er 0.

Metan og co2e

Udledningen af drivhusgasser fra landbruget er definitivt den sværeste opgave, som vi står over for som virksomhed og andelsselskab. Ikke desto mindre har vi tænkt os at gøre, hvad vi kan for at løse udfordringen. Det bliver svært, men ikke umuligt. Læs her hvordan – og hold tungen lige i munden; det er lidt langhåret:

En gård udleder typisk tre typer drivhusgasser: Metan (CH4), lattergas (N2O) og kuldioxid (CO2e).

• Metanen kommer fra køernes bøvser, prutter og kokasser
• Lattergas kommer af produktion og brugen af gødning til planteavl (til foder eller fødevarer)
• Kuldioxid kommer fra energiforbruget (primært el og diesel, samt energi til produktion af kunstgødning)

Metan og lattergas fylder meget i klimaregnskabet, men Arlas landmænd arbejder med at reducere udledningen af alle tre drivhusgasser. I det arbejde er Arlas FarmAhead™ Check nøglen til at få overblik over, hvor gården kan optimeres til fordel for både klima og landmandens pengepung.

FarmAhead™ Check giver overblik

FarmAhead™ Check er et værktøj til beregning af klimaaftryk på gårdniveau, som tilbydes til alle Arlas flere end 9.000 landmænd over hele Europa. FarmAhead™ Check kan ses som en slags årsregnskab på gården, hvor hele produktionen gennemgås: Hvor meget foder er der blevet brugt, hvor meget korn er der dyrket på markerne, hvor meget strøm er der brugt, hvor mange dyr er der på gården, hvor meget mælk produceres der, samt en række andre oplysninger.

På den baggrund regnes den samlede klimabelastning per kilo mælk ud. Dermed får hver eneste landmand, der har fået lavet et FarmAhead™ Check, et klimaregnskab der sammenligner gården med alle andre gårde. Dermed kan landmanden blandt andet se, hvor han kan optimere i forhold til udledningen af drivhusgasser.

Hos Arla har vi identificeret fem indsatsområder, som alle kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser på gårdene:

• Foder
• Gødning
• Elektricitet
• Brændstof
• Dyrevelfærd

Her nedenfor følger en oversigt over, hvordan de seks indsatsområder hver især har en indflydelse:

Foder

Foder til dyrene er et område, hvor der ligger flere muligheder - både for at forbedre produktionen og for at mindske udledningen af metan. Arla har sammen med Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi oprettet et professorat og et 5-årigt projekt, der undersøger muligheden for at reducere klima- og miljøpåvirkningen fra mælkeproduktionen ved i langt højere grad at udnytte lokalt producerede biomasser og at se på nye måder at sammensætte foderblandingerne. Populært sagt: rester fra landbruget, er det mere klimavenligt.

Samtidig ved vi, at en effektiv foderproduktion sikrer, at der bruges den helt rigtige mængde næringsstoffer til dyrkning af afgrøderne. Altså at vi kun bruger præcis den nødvendige mængde næringsstoffer, så mindst muligt går tabt i forbindelse med opbevaring, håndtering og spredning på marken. Dette mindsker ikke blot klimapåvirkningen, men forbedrer også lønsomheden på gården. Det er blandt andet i fokus i vores FarmAhead™ Check af Arla-gårdene.

Endnu et eksempel på et område, hvor der er mulighed for at reducere CO2e, er omkring koens fordøjelse. Når koen fordøjer foderet, dannes den naturlige gas metan, som frigives, når koen bøvser eller prutter. Ved at ændre fodersammensætningen kan koen få mindre luft i maven. Blandt andet arbejder man på Aarhus Universitet Foulum med at vurdere forskellige former for biomasses effekt på metangasserne.

Et andet forskningsprojekt, som Arla er engageret i, går ud på at udvinde græsproteiner, som i høj grad vil kunne erstatte importeret foder med lokalt produceret foder. Derved vil der igen opnås en CO2e-besparelse og også en mulighed for at indlejre mere CO2e i jorden, da vedvarende græs binder kulstof. En anden mulighed er at tilsætte stoffer til foderet, som reducerer metandannelsen i koens vom, men her er det afgørende vigtigt at dokumentere både, at koen har det godt, og at mælken ikke påvirkes negativt.

Gødning

Gødning er en naturlig del af et landbrug, men der er en række ting, der kan gøre gødningen mere klimavenlig. Gødning udleder kvælstof helt fra det øjeblik, hvor det forlader koen. Derfor er det vigtigt, at gødningen har mindst mulig tid i fri luft, og at gyllebeholderen for eksempel er overdækket.

Når gødningen anvendes på marken, skal den indarbejdes i jorden hurtigst muligt for at mindske tabet af kvælstof. Derned begrænses udledningen mest muligt. Det er en del af Arlas FarmAhead™ Check at undersøge om gødningen bliver hurtigt indarbejdet i jorden. Når gødning anvendes til produktion af biogas, reduceres udledningen yderligere, og der produceres vedvarende energi.

Energi

Mange Arlagårde producerer vedvarende energi ved brug af solceller, biogas eller vindmøller. I øjeblikket producerer Arla-gårdene, hvad der svarer til i gennemsnit 42 procent af deres eget samlede strømforbrug. Danske økoproducenter har desuden besluttet at dække deres elforbrug til mælkeproduktionen med grønne certifikater som sikrer investeringer i nye anlæg til produktion af grøn strøm. Dermed er de med til at øge omlægningen fra fossil til fornybar strøm.

Brændstof

Maskiner, traktorer og lignende på gården forurener. Men som en del af Arlas FarmAhead™ Check, bliver landmændene gjort opmærksomme på, hvor meget brændstof de bruger, sammenlignet med deres kolleger, hvilket ofte får landmændene til at ændre deres køreteknik, så brændstofforbruget reduceres.

Træer, planter og ændrede dyrkningsmtoder

Helt ny forskning tyder på, at græs, planter, buske og træer udover at optage CO2e fra luften også kan binde kulstof i jorden i stedet for, at det forsvinder op i atmosfæren. Landmanden kan altså reducere sit klimaftryk ved at plante træer, buske, levende hegn, vedvarende græs og blomster på sin jord, fordi det optager CO2e. Samtidig vil det også styrke biodiversiteten. Arla undersøger mulighederne for at drage nytte af dette på Arlas gårde i fremtiden.

Dyrevelfærd

En ko udleder altid stort set den samme mængde metan på et døgn, uanset om den producerer lidt eller meget mælk. Så jo færre køer til at producere den mælk, der efterspørges af forbrugerne, jo bedre; i hvert fald set i et klimaperspektiv.

I 1950 var der som nævnt ovenfor ca. 1.5 millioner køer i Danmark, som producerede ca. 4.5 mia. kg. mælk. I dag er der 0.5 millioner malkekøer i Danmark, som producerer knap 5.5 mia. kg. mælk. Det betyder, at man med optimering af produktionsdyrenes levevilkår, dyrevelfærd og foder, kan producere mere mælk; endda samtidig med at man reducerer udledningen af drivhusgasser.

Eftersom en ko ikke producerer mælk de første to år af sit liv, reduceres den samlede udledning per kilo mælk i hele koens levetid, jo længere den lever, og jo mere mælk den producerer. Hvis koen har det godt og lever længe, så øges mælkeydelsen, og det bliver dermed en god forretning for både klima og landmanden. God dyrevelfærd vil derfor også afspejle sig i et lavere klimaaftryk. Ved genetisk selektion kan man desuden reducere metan udslippet pr. ko, da nogle køer har gener, som gør, at deres fordøjelse producerer mindre metan.

Et skridt ad gangen

Det kommer til at kræve en ekstraordinær indsats, hvis Arla og vores landmænd vil være klimaneutrale i 2050. Vi kender ikke hvert eneste skridt på vejen endnu, men hvis vi ikke går fremad, kommer vi med sikkerhed heller ingen vegne.

Se en oversigt over alle vores initiativer her (engelsk)

Læs hele vores klimaambition her (engelsk)