1/3 af alle de fødevarer, der bliver produceret på verdensplan, bliver smidt ud uden at blive spist. Det er et stort problem, og derfor skal vi alle, både virksomheder og forbrugere, forsøge at undgå madspild. Læs mere her.
Mad, der bliver produceret, men ikke bliver spist, påvirker klimaet og miljøet negativt uden at føre noget som helst godt med sig. Ifølge FNs landbrugsorganisation, FAO, er det faktisk sådan, at 1/3 af alle de fødevare, der bliver produceret på verdensplan, bliver smidt ud, svarende til 1.3 mia. ton mad. FAO estimerer, at produktionen af fødevarer, som bliver smidt uden at blive spist, udleder 3.3 gigaton CO2e i atmosfæren.
Man estimerer også, at efter landene USA og Kina, er fænomenet madspild, den største CO2e synder på jordkloden (Kilde: FAO)
Kort sagt, vi skal begrænse vores madspild. Det er ganske enkelt sund fornuft, både ud fra et globalt miljøperspektiv, men også set fra en helt almindelig forbrugers pengepung. Og madspild ligger da også mange danskere på sinde. Faktisk viser en undersøgelse fra Karolines Køkken at hele 9 ud af 10 danskere gerne vil mindske madspild.
Det er en agenda, som Arla til fulde deler. Der er ikke noget mere demotiverende end at producere mad, som ikke bliver spist, og derfor har vi sat en målsætning om, at reducere madspild i produktionsleddet med 50% i perioden fra 2015 til 2030. Vi optimerer i hele vores forsyningskæde, i produktionen og i vores leverancer til detailhandlen og foodservice, så mindst muligt går til spilde.
Samtidig har vi sat en række initiativer i gang, som skal gøre det nemmere for de danske forbrugerne at undgå at smide fødevarer ud. I dag sker 89 procent af madspildet i Danmark i husholdningerne.
Al madspild registreres
Selvfølgelig er det svært at undgå madspild, både derhjemme, men også hos os som fødevarevirksomhed. Der kan ske fejl med overproduktion og fejlbestillinger og produktion, så der produceres mere end det reelle forbrug ude i butikkerne. Og der kan ske fejl med emballager, som bliver forbyttet, så produkterne ikke kan sælges.
Hver eneste gang, vi hos Arla smider mad ud fra produktionsleddet, bliver det registreret. Det gør vi for at forsøge at forhindre, at det sker igen. En medarbejder har titlen af ’Waste Champion’ og gennemgår alle registreringer af spild. Samtidig udarbejdes der hver eneste måned en rapport over spildet.
En af de nye metoder, Arla bruger for at bekæmpe madspild, er at bruge kunstig intelligens til at forudse behovet for et bestemt produkt. En computer udregner meget præcise behovsanalyser ud fra en masse input. Når solen skinner er det til at forudse, at mange vil have Koldskål, men hvor meget? Programmet bliver hele tiden bedre, så vi kan producere mere præcist det, butikkerne efterspørger.
Der er også månedlige madspilds-møder internt i Arla, der evaluerer om det går hurtigt nok med at få nedbragt spildet. Samtidig ser vi løbende på nye idéer og muligheder for nye tiltag.
Et af de nye initiativer er såkaldte ’waste talks’, hvor medarbejdere samles på tværs af afdelinger for bedst muligt at bruge hinandens erfaringer og best practise. På den måde kan vi optimere kampen for at forhindre madspild.
Samarbejde med fødevarebanken
Når det ikke er muligt at sælge vores fødevarer, for eksempel fordi vi ved en fejl har produceret for meget, forsøger vi at behandle maden som en ressource, der kan genanvendes eller genbruges i stedet for bare at smide den ud.
Derfor har vi samarbejdet med Fødevarebanken siden 2012, og sikret socialt udsatte danskere tonsvis af gode mejeriprodukter, som ellers kunne være gået til spilde.
Madspildsproblemet er en massiv udfordring, som vi hos Arla hele tiden arbejder på at gøre mindre, men vi kan ikke løse det alene.
Danmark mod madspild
Arla er på den baggrund gået sammen i et partnerskab med en række virksomheder under overskriften »Danmark mod madspild«. Miljø-og Fødevareministeriet har tilsluttet sig initiativet, ligesom interesseorganisationerne Stop Spild af Mad og Fødevarebanken er involveret.
Initiativet har sit afsæt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor det globale madspild pr. indbygger skal halveres inden 2030. Og der er også plads til forbedringer i Danmark, hvor vi hvert år smider mere end 700.000 tons fødevarer væk. Ved at reducere dette tal vil Danmark kunne forbedre klimaindsatsen gennem en mindre udledning af CO2e, sikre bedre udnyttelse af jordens ressourcer og samtidig bidrage positivt til den danske økonomi.
De første skridt består i al sin enkelthed i, at alle deltagere hver især forpligter sig til at måle og offentliggøre fremskridtet i forhold til madspild en gang om året. Målt efter den samme standard og med det erklærede mål at nedbringe sit eget madspild med 50 procent fra [årstal] til 2030. Læs mere om initiativet
Hvad betyder CO2e?
Hos Arla beskriver vi klimaaftrykket fra mælkeproduktion med betegnelsen CO2e (CO2e-ækvivalenter). Det skyldes, at mælkeproduktion, ligesom mange andre produktionsformer, udleder tre forskellige drivhusgasser, nemlig CO2e, metan og lattergas. CO2e er den meste kendte, der især udledes ved forbrænding af fossile brændsler, som vi for eksempel kender det fra biler og opvarmning. I landbrugssammenhæng er metan og lattergas vigtige klimagasser, der kommer fra dyrene, gødningen og marken. For at kunne regne klimavirkningen fra de forskellige klimagasser sammen i et tal, har man opfundet den fælles enhed CO2e.
Nyeste tal fra IPCC* anbefaler, at man bruger følgende omregning:
- 1 kg CO2 = 1 kg CO2e
- 1 kg metan = 28 kg CO2e
- 1 kg lattergas = 265 kg CO2e
Intergovernmental Panel on Climate Change
Derhjemme kan vi også blive bedre
Hos Arla forsøger vi også at gøre det nemmere for den enkelte dansker at mindske sit madspild. Derfor har vi taget en række initiativer, der skal hjælpe til at undgå, at gode fødevarer bliver smidt ud.
