Veggetoast

Veggetoast

45 min
Sæt tænderne i denne saftige toast med ost og avocado. Fyldt med grøntsager, både grillede og syltede.
https://www.arla.dk/opskrifter/veggetoast/

Sådan gør du

Grillet aubergine
  • Skyl auberginen og skær den i skiver (1-1½ cm). Kom dem i en skål, drys dem med salt og lad dem trække i ca. 10 min. Lad en grillpande blive godt varm - ca. 4 min. Vend aubergineskiverne i olie og grill dem ca. 3 min. på hver side. Kom dem tilbage i skålen og vend dem sammen med pestoen.
Syltede rødløg
  • Bring imens eddike, sukker og salt i kog i en gryde. Vend rødløgene heri, kog dem ved kraftig varme og uden låg i ca. 3 min. Hæld dem i en skål og lad dem trække indtil servering.
  • Beklæd en bageplade med alufolie og fordel brødskiverne herpå. Grill dem øverst i ovnen ca. 2 min. - på den ene side. Tag pladen med brødene ud og vend skiverne. Fordel halvdelen af osten på 4 af brødene. Fordel aubergineskiverne på de sidste 4 brødskiver og afslut med resten af osten. Grill alle brødene, stadig øverst i ovnen i 3-4 min. Tag brødene ud og læg dem sammen om de syltede løg, lidt af lagen og avocado. Server straks med grøn salat og resten af syltelagen hertil.
Grill
  • Ca. 6 min.
Energiindhold for hele retten:

8763 kJ / 2094 kcal

Næringsindhold pr. 100g

677 kJ / 162 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 13,6 % 5,4 g
Kulhydrat: 47 % 18,7 g
Fedt: 39,4 % 7,2 g

Ingredienser

Grillet aubergine
1 Aubergine (ca. 325 g)
1 tsk Groft salt
½ spsk Olivenolie
2 spsk Basilikumpesto
Syltede rødløg
1 dl Hvidvinseddike
85 g Sukker (ca. 1 dl)
½ tsk Groft salt
1 Rødløg i tynde både (ca. 75 g)
8 skiver Landbrød (ca. 250 g)
140 g Revet mozzarellaost
2 Avocadoer i tynde skiver (ca. 200 g)
75 g Grøn salat