Ramsløgsaioli

Ramsløgsaioli

15 min
Dagene bliver langsomt længere, mens solen tager til i styrke. Foråret er på vej, og et af de første tegn er ramsløgene, der der begynder at vise sig i de danske skovbunde. Ramsløg smager og dufter af hvidløg, og bliver også ofte kaldt for nordens hvidløg. De flotte ramsløgsblade smager af forår, og har mange anvendelsesmuligheder. Prøv fx at komme hakkede ramsløg i en langtidsbraisseret lammebov -eller køle. Brug dem i en pesto eller prøv denne opskrift på ramløgsaioli.
https://www.arla.dk/opskrifter/ramslogsaioli/

Sådan gør du

Ramsløgsaioli
  • Blend ramsløg og olie i ca. 2 min.
  • Sigt ramsløgene fra og kasser dem.
  • Pisk æggeblommen sammen med citron, salt og peber.
  • Pisk herefter lidt efter lidt den grønne ramsløgsolie i, i en tynd stråle. Smag til.
  • Tilsæt evt. en smule vand, én teskefuld ad gangen, hvis du vil have aiolien lidt tyndere.
  • Stil ramsløgsaiolien tildækket i køleskabet indtil serveringen.

Hvis du ønsker en mildere smag, kan du skifte halvdelen af ramsløgen ud med persille.

Energiindhold for hele retten:

6925 kJ / 1655 kcal

Næringsindhold pr. 100g

2643 kJ / 632 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,5 g
Protein: 1 % 1,5 g
Kulhydrat: 0,3 % 0,5 g
Fedt: 98,7 % 70,5 g

Ingredienser

Ramsløgsaioli
1 dl Finthakket ramsløg
2 dl Rapsolie
1 Æggeblomme
1 tsk Friskpresset citronsaft
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber