Pain au chocolat

Pain au chocolat

60+ min
Pain au Chocolat er Ikke helt en kage og ikke helt et brød. Pain au chocolat er lavet af samme dej som croissanter, og har derfor samme lækre tekstur, men med chokolade tilføjet. Prøv denne opskrift på de franske "chocoladebrød", som kan lidt af det hele, og så er de bare vildt lækre.
https://www.arla.dk/opskrifter/pain-au-chocolat/

Sådan gør du

  • Rør melet sammen med de øvrige ingredienser på en røremaskine - ca. 5 min. Det er vigtigt ikke at røre for længe, da dejen så bliver for varm.
  • Vend smørret i mel og bank det ud til en flad plade, ca 10 x 20 cm på et meldrysset bord. Sæt det på køl i ca. 10 min.
  • Rul imens wienerbrødsdejen ud, på et meldrysset bord, til en firkant på ca. 20 x 45 cm.
  • Læg den kolde smørplade i midten, og luk dejen omkring smørret.
  • Rul igen dejen ud, til ca. 20 x 45 cm. Uden at trykke for hårdt, så smør og dej forbliver adskilt i lag.
  • Fold ⅓ af dejen over midten og gentag med den anden ⅓. Du har nu de første 3 lag i wienerbrødsdejen.
  • Gentag 2 gange. Husk ikke at trykke for hårdt, så smør og dej forbliver adskilt i lag. Stil dejen tildækket på køl i ca. 15 min. mellem hver udrulning. Du har nu 27 lag.
  • Rul nu dejen ud til en firkant på ca. 40 x 60 cm. Og del dejen på den lange led.
  • Skær hver del ud til 4 firkanter. Og del hver firkant, så du ialt har 16 rektangler.
  • Læg 1 spsk af chokoladen ca. 1 cm fra kanten i den smalle ende. Rul dejen omkring. Kom endnu 1 spsk af chokoladen på og rul din pain au chocolat færdig.
  • Afslut så spidsen vender nedad mod bagepladen.
  • Fordel dine pain au chocolat på to bageplader med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket i ca. 45 min.
  • Pensl med æg og bag dem midt i ovnen i ca. 18 min ved 200° - varmluft.

Hvis der under rulningen er luftbobler i dejen, så prik hul i dem, så luften kan komme ud.

Pas på ikke at trække for meget i dejen under udrulning. Du risikerer at trække hul mellem lagene.

Læg hvedemelet i fryseren mindst 2 timer inden du skal bruge det.

Frys dine pain au chocolat når de er færdige med at hæve. Optø dem inden de bages.

Energiindhold for hele retten:

19716 kJ / 4712 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1465 kJ / 350 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 7,1 % 6,1 g
Kulhydrat: 45 % 38,8 g
Fedt: 47,9 % 19 g

Ingredienser

450 g Hvedemel, iskoldt
2½ dl Mælk
1 Æg
25 g Gær
2 tsk Sukker
1½ tsk Fint salt
250 g Koldt smør
50 g Hvedemel iskoldt
100 g Hvedemel til udrulning, iskoldt
1 Sammenpisket æg til pensling
100 g Grofthakket mørk chokolade