Mini moussekage

Mini moussekage

60+ min
Fryseegnet
Mini moussekage er en lille kagehaps - en miniudgave af en lækker moussekage. Lav evt. flere slags mini kager, så der er mulighed for at smage lidt forskelligt. Mini kager er oplagte at servere til receptioner og buffeter. Disse mini moussekager består af en nøddebund med jordbærmousse på toppen. Mini moussekager kan laves i god tid!
https://www.arla.dk/opskrifter/mini-moussekage/

Sådan gør du

Nøddekagebund
  • Vend hasselnødder, hvedemel og sukker sammen i en skål. Rør det smeltede smør i.
  • Beklæd en bageform (ca. 20 x 30 cm) med bagepapir og tryk dejen jævnt ud i formen. Forbag bunden midt i ovnen i 12 min. ved 200° - traditionel ovn.
  • Rør imens smør og sukker godt sammen. Tilsæt æggene et ad gangen - rør godt imellem hvert. Tilsæt de hakkede mandler og hasselnøddekerner.
  • Tag bunden ud af ovnen og fordel nøddetoppingen herpå. Bag kagen færdig midt i ovnen i ca. 15-20 min. ved 200° - traditionel ovn. Lad den køle af efterfølgende.
  • Tag den kolde kage ud af formen og fjern bagepapiret. Kom et rent stykke bagepapir i formen og læg kagen tilbage. Kom lagkageplast hele vejen rundt om kagen, skub plasten godt ned i formen.
Jordbærmousse
  • Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 5 min. Kom jordbær i en gryde sammen med sukker og citronsaft og kog dem i ca. 5 min. Blend jordbærrene til puré, fx med en stavblender.
  • Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved og smelt den i jordbærpureén. Lad blandingen køle af.
  • Pisk fløden til et let skum og vend den i jordbærpureén.
  • Hæld blandingen over nøddekagen og stil kagen på køl i min. 4 timer.
Sådan serverer du mini moussekager
  • Løft kagen ud af formen og fjern lagkageplasten.
  • Skær en tynd kant af hver side, så siderne står skarpe. Skær kagen i ca. 54 stykker (á ca. 3 x 3 cm).
  • Pynt mini kagerne med blåbær, pistacienøddekerner og spiselige blomster. Anret dem på et fad og server.

Den hele kage kan fint stå 1-2 dage i køleskabet, før den skæres ud. Den kan også fryses uden pynt.

Moussen kan tilberedes med alle slags bær, men husk at smage til. Syrlige bær kræver måske lidt mere sukker.

Energiindhold for hele retten:

27090 kJ / 6475 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1573 kJ / 376 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,3 g
Protein: 6,3 % 5,9 g
Kulhydrat: 32,9 % 30,4 g
Fedt: 60,8 % 25,8 g
Relateret video
Sådan bruger du husblas

Ingredienser

Nøddekagebund
125 g Finthakkede hasselnøddekerner
150 g Hvedemel (ca. 2½ dl)
125 g Sukker (ca. 1½ dl)
125 g Smør - smeltet
100 g Blødt smør
175 g Sukker (ca. 2 dl)
2 Æg
125 g Finthakkede mandler
125 g Finthakkede hasselnøddekerner
Jordbærmousse
3 blade Husblas
300 g Friske eller frosne jordbær
2 spsk Sukker
2 spsk Friskpresset citronsaft
1½ dl Piskefløde
Pynt
50 g Blåbær
1 spsk Finthakkede usaltede pistacienødder
Spiselige blomster, evt. tørrede