Marcipanhorn med rabarber

Marcipanhorn med rabarber

60+ min
Fryseegnet
Disse lækre rabarberhorn med marcipan består af en lækker gærdej, fyldt med rabarberkompot og marcipanremonce. Opskriften er nem at følge og du behøver aldrig mere at skulle til bageren for at få rabarberhorn. Uden for rabarbersæsonen kan du fylde hornene med fx hindbærkompot eller æblemos. Bag gerne en god portion til fryseren nu du er i gang.
https://www.arla.dk/opskrifter/marcipanhorn-med-rabarber/

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt kærnemælken.
  • Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen.
  • Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 45 min.
Rabarberkompot
  • Kom rabarber i en gryde med sukker.
  • Bring det langsomt i kog ved svag varme og under låg. Kog i ca. 5 min. - eller til rabarberne er møre.
  • Rør rundt og lad kompotten køle af.
Remonce
  • Rør smør, sukker og marcipan godt sammen med en gaffel.
  • Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet.
  • Del dejen i 2 portioner og rul hver portion ud til en rund plade (ca. 30 cm i diameter). Del hver dejplade i 6 trekanter.
  • Kom ca. 1 spsk rabarberkompot på det brede stykke af hver trekant og smør det lidt ud. Fordel remoncen oven på kompotten og rul dejen sammen om fyldet, fra den brede ende.
  • Læg hornene på en plade med bagepapir med snippen nedad og lad dem efterhæve 15-30 min.
  • Pensl med æg og drys med perlesukker og mandelflager.
  • Bag hornene midt i ovnen i ca. 20 min. ved 200° traditionel ovn til de er gyldne.

Du kan lave kompot af andre slags bær og frugt, fx hindbær, jordbær, blåbær, skovbær, æble eller pære. Kompotten kan også erstattes af marmelade.

Energiindhold for hele retten:

14778 kJ / 3532 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1230 kJ / 294 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,9 g
Protein: 6,6 % 4,8 g
Kulhydrat: 51 % 36,9 g
Fedt: 42,4 % 14,1 g

Ingredienser

125 g Smør
¼ liter Kærnemælk eller mælk
25 g Gær
2 spsk Sukker
½ tsk Groft salt
400 g Hvedemel (ca. 7 dl)
Rabarberkompot
150 g Rensede rabarber i mindre stykker
2½ spsk Sukker
Remonce
50 g Blødt smør
50 g Sukker
50 g Revet marcipan
Pynt
2 spsk Sammenpisket æg
½ spsk Perlesukker
1 spsk Mandelflager