Lammekølle i ovn

Lammekølle i ovn

60+ min
Lammekølle er en dejlig spise, der kan serveres og tilberedes på mange forskellige måder, alt efter udskæring og lyst. Den kraftige smag i kødet kan sagtens tåle følgeskab af andre kraftige smage, så som soltørrede tomater, blå ost eller måske en dejlig chutney. Her en opskrift på lammekølle i ovn, hvor lammekøllen udbenes og fyldes med rosmarin og hvidløg, hvorefter det rosasteges og serveres med en indkogt tomatsauce. Ofte langtidssteges lammekøllen, og er dermed helt gennemstegt. Men prøv den som her - en rosastegt lammekølle i ovn er bare lækkert.
https://www.arla.dk/opskrifter/lammekolle-i-ovn/

Sådan gør du

Stegetid:

Ca. 1 time ved 175° - traditionel ovn. Kødet skal have en kernetemperatur på ca. 62°.

Lammekølle
  • Læg lammekølen med skindsiden nedad på et spækbræt. Åbn evt. lammekøllen mere, så kødet danner en fladt stykke på spækbrættet.
  • Fordel salt, peber, hvidløg og rosmarin på kødet.
  • Fold lammekølen sammen og bind den stramt med bomuldssnor.
  • Lad smørret blive gyldent i en pande og brun lammekøllen i ca. 3 min., til skindet er gyldent.
  • Kom lammekøllen i en bradepande og steg den midt i ovnen.
Tomatsauce
  • Lad imens smørret blive gyldent i en pande og steg løgene ved jævn varme, uden de tager farve i ca. 5 min. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad saucen koge ind ved svag varme, i yderligere i ca. 25 min. - eller til den har en jævn tyk konsistens. Smag til. Server saucen til lammekøllen.

Varier smagen i din lammekølle og skrift rosmarin og hvidløg ud med 1 dl finthakkede semidried tomater, 75 g blå ost i skiver og et rødløg i tynde skiver.

Energiindhold for hele retten:

13767 kJ / 3290 kcal

Næringsindhold pr. 100g

490 kJ / 117 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,2 g
Protein: 50,6 % 14,6 g
Kulhydrat: 3,7 % 1,1 g
Fedt: 45,7 % 6 g
Mere inspiration

Lammekølle og flødekartofler er bare et godt match...

Flødekartofler
60+ min
Flødekartofler
(479)

Ingredienser

Lammekølle
1 Udbenet lammekølle (ca. 1 kg)
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
4 Finthakkede fed hvidløg
4 Bløde rosmarinkviste
Bomuldssnor
25 g Smør
Tomatsauce
50 g Smør
1 Finthakket løg
2 Finthakkede fed hvidløg
1 dåse Flåede tomater (ca. 400 g)
2 dl Vand
1 spsk Hvidvinseddike
1 tsk Sukker
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber