Kylling i jordnøddesauce

Kylling i jordnøddesauce

30 min
Kylling i jordnøddesauce er rigtig comfort food som både børn og voksne er vilde med. Jordnøddesaucen har en helt speciel og dejlig smag som kommer af peanutbutter og de ekstra peanuts. Kylling i jordnøddesauce bliver serveret med ris, som klæder retten rigtig godt. Du kan sagtens tage børnene (hvis du har nogen) med i køkkenet. Kylling i jordnøddesauce er nem at lave og mange børn vil være glade og stolte over at kunne servere en lækker ret til aftensmad for hele familien.
https://www.arla.dk/opskrifter/kylling-i-jordnoddesauce/

Sådan gør du

Kylling i jordnøddesauce
  • Kom fløde, vand, løg, peanutbutter, farin, fond, peanuts, chili, limeskal og -saft i en gryde og bring blandingen i kog under omrøring. Kog den ved svag varme i ca. 5 min. - rør af og til.
  • Lad imens halvdelen af smørret blive gyldent på en pande. Svits kyllingestrimlerne ved jævn varme i 3-4 min. Drys med salt og kom dem i gryden.
  • Lad resten af smørret blive gyldent i panden og svits æblebåde og hvidløg i ca. 1 min. Kom dem i gryden, varm retten igennem og smag til.
  • Server kylling i jordnøddesauce sammen med kogte ris og forårsløg sauteret i lidt smør.

Du kan lave en vegetarisk version af retten ved erstatte kyllingen med 2 dåser kikærter. Skyl kikærterne og lad dem dryppe af i en sigte inden du kommer dem i gryden sammen de svitsede æbler.

Energiindhold for hele retten:

12405 kJ / 2965 kcal

Næringsindhold pr. 100g

632 kJ / 151 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 23,3 % 8,7 g
Kulhydrat: 47,2 % 17,5 g
Fedt: 29,5 % 5 g
Relateret video
Sådan knuser og hakker du hvidløg

Karolines køkken viser, hvordan du nemt knuser eller hakker et fed hvidløg.

Ingredienser

Kylling i jordnøddesauce
2½ dl Madlavningsfløde
1 Finthakket løg (ca. 75 g)
1 dl Vand
2 spsk Peanutbutter
1 spsk Brun farin
1 spsk Koncentreret kyllingefond
1 dl Grofthakkede peanuts
2 tsk Finthakket rød chilipeber
2 tsk Fintrevet limeskal (usprøjtet)
2 tsk Friskpresset limesaft
15 g Smør
500 g Kyllingefilet i strimler
½ tsk Groft salt
2 Røde æbler i tynde både (ca. 250 g)
2 Finthakkede små fed hvidløg
Tilbehør
320 g Løse ris, parboiled - koges
3 bundter Sauterede forårsløg (ca. 300 g)