Halloween burgerboller

Halloween burgerboller

60+ min
Fryseegnet
Små sorte halloween burgerboller - et sikkert hit på aftenbordet til halloween. Halloween er en stor dag for mange børn. Og inden børnene skal ud på den obligatoriske 'trick and treat' runde blandt naboer, så er det godt at fylde lidt rigtig mad i de små maver. Prøv disse uhyggeligt lækre halloween burgerboller, som er bagt efter brioche-metoden. Dejen til halloween burgerbollerne forberedes dagen før, da de ubagte boller skal koldhæve natten over. Det gør det nemt at servere halloween burgers selv på en hverdag. Halloween burgerbollerne får deres uhyggelige sorte farve fra blæksprutteblæk, som kan købes hos fiskemanden og i de større supermarkeder. Fyld de uhyggeligt lækre halloween burgerboller med en lille bøf, grønt og dressing - og pynt dem evt. med små chilier. Så mangler du bare at lade uhyggen sprede sig...
https://www.arla.dk/opskrifter/halloween-burgerboller/

Sådan gør du

Halloween burgerboller
  • Hæld mælk og gær i skålen til en røremaskine og opløs gæren.
  • Tilsæt æg og farve, pisk blandingen og kom sukker, salt og mel i (hold ca. 50 g mel tilbage).
  • Ælt dejen, med dejkrogen, ved laveste hastighed i ca. 10 min.
  • Kom smørret og resten af melet på dejen og kør i ca. 2 min., stadig ved laveste i hastighed, til smørret er fordelt i dejen.
  • Ælt i ca. 10 min. ved midterste hastighed til dejen slipper skålens sider og samler sig i en klump om dejkrogen.
  • Del dejen i 20 lige store stykker og tril dem til boller - du behøver ikke mel på køkkenbordet. Tryk bollerne let, så de bliver flade.
  • Læg bollerne på to plader med bagepapir og lad dem hæve tildækket i køleskabet i 8-24 timer.
  • Tag bollerne ud af køleskabet og lad dem efterhæve et lunt sted i ca. 1 time.
  • Pensl burgerbollerne med vand, drys med sesamfrø og bag bollerne, en plade ad gangen, midt i ovnen 10-12 min. ved 200° - traditionel ovn.

Skru op for uhyggen og pynt de små halloween burgers med små røde piri piri chilier som 'djævlehorn'. Server ketchup i små engangssprøjter til din halloween burger.

Energiindhold for hele retten:

16642 kJ / 3978 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1369 kJ / 327 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 9,2 % 7,4 g
Kulhydrat: 46,4 % 37,3 g
Fedt: 44,4 % 16,4 g
Mere inspiration

Her er en anden ide til aftensmad på halloween.

Halloween pirogger
60+ min
Halloween pirogger
(2)
Relateret video
Halloween burgerboller

Små sorte halloween burgerboller - et sikkert hit på aftenbordet til halloween. Halloween er en stor dag for mange børn. Og inden børnene skal ud på den obligatoriske 'trick and treat' runde blandt naboer, så er det godt at fylde lidt rigtig mad i de små maver. Prøv disse uhyggeligt lækre halloween burgerboller, som er bagt efter brioche-metoden. Dejen til halloween burgerbollerne forberedes dagen før, da de ubagte boller skal koldhæve natten over. Det gør det nemt at servere halloween burgers selv på en hverdag. Halloween burgerbollerne får deres uhyggelige sorte farve fra blæksprutteblæk, som kan købes hos fiskemanden og i de større supermarkeder. Fyld de uhyggeligt lækre halloween burgerboller med en lille bøf, grønt og dressing - og pynt dem evt. med små chilier. Så mangler du bare at lade uhyggen sprede sig.

Ingredienser

Halloween burgerboller
1 dl Kold mælk
25 g Gær
5 Æg
16 g Blækspruttefarve
2 tsk Sukker
1½ tsk Groft salt
600 g Hvedemel
200 g Blødt smør i mindre stykker
Vand - til pensling
Sorte sesamfrø