Grydebrød med grahamsmel og valnødder

Grydebrød med grahamsmel og valnødder

60+ min
Dette grydebrød indeholder både fuldkorn og nødder og det har en skøn krumme. Grydebrød hedder som det hedder, fordi det er brød bagt i en støbejernsgryde, og den stærke varme giver en sprød og lækker skorpe. Denne version af grydebrød har ekstra smag og noget at tygge på, da der er valnødder i dejen. Prøv at servere grydebrød med grahamsmel og valnødder til et godt stykke ost.
https://www.arla.dk/opskrifter/grydebrod-med-grahamsmel-og-valnodder/

Sådan gør du

Grydebrød
  • Kom vand i en stor skål og rør gær og kvark ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen godt igennem med en grydeske.
  • Tag dejen ud på bordet og vask skålen af. Smør skålen med lidt olie og kom dejen tilbage i skålen (olien gør, at dejen lettere glider ud). Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time.
  • Drys mel på bordet og hæld forsigtigt dejen ud herpå - den flyder lidt ud. Fold brødet fire gange over hinanden så det danner en kugle.
  • Drys mel i bunden af skålen og kom dejen heri med samlingen nedad. Lad brødet efterhæve i ca. 45 min. ved stuetemperatur.
  • Sæt en støbejernsgryde midt i ovnen. Tænd ovnen og lad gryden blive godt varm - det tager ca. ½ time.
  • Tag låget af gryden og hæld forsigtigt dejen i gryden så samlingen vender opad. Læg låget på gryden og bag brødet ca. 20 min ved 225° - traditionel ovn. Tag låget af gryden efter ca. 20 min., og bag brødet færdigt ca. 20 min. Tag brødet ud af den varme gryde. Lad det afkøle på en bagerist i ca. 1 time.

Vær opmærksom på at støbejernsgryde og låg bliver meget varme. Vær derfor meget forsigtig, både når dejen skal i gryden og når brødet skal op.

I stedet for en støbejernsgryde kan du bruge en stegeso.

Energiindhold for hele retten:

10026 kJ / 2396 kcal

Næringsindhold pr. 100g

879 kJ / 210 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,7 g
Protein: 13,3 % 6,9 g
Kulhydrat: 63,5 % 32,8 g
Fedt: 23,2 % 5,5 g
Mere inspiration

Her er endnu en skøn opskrift på grydebrød - her i langtidshævet udgave.

Ingredienser

Grydebrød
3½ dl Vand
25 g Gær
150 g Kvark, kærnemælk, A38 eller tilsvarende
300 g Hvedemel (ca. 5¼ dl)
200 g Grahamsmel (ca. 3½ dl)
75 g Hakkede valnøddekerner
1 spsk Flydende honning
2 tsk Groft salt
1 tsk Eddike
1 tsk Olivenolie