Gateau Marcel

Gateau Marcel

1 time
Fryseegnet
Gateau Marcel er en dansk klassiker og er muligvis chokoladekagen over dem alle. Gateau Marcel er en helt speciel chokoladekage, hvor dejen deles i 2 portioner, hvor den ene del bages, og den anden del spises, som den er. Det giver en skøn oplevelse og smag. Vi siger tak for Gateau Marcel til Michel Michaud!
https://www.arla.dk/opskrifter/gateau-marcel/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 35 min. ved 175° - traditionel ovn. Kagen må gerne være en anelse underbagt, når den tages ud af ovnen.

Gateau Marcel
  • Lad smør og chokolade smelte i en gryde ved svag varme og under omrøring. Fjern gryden fra varmen og lad chokoladeblandingen køle let af.
  • Pisk æggehviderne stive. Tilsæt halvdelen af sukkeret lidt ad gangen og pisk i ca. 3 min. til marengsblandingen bliver sej og skinnende - anvend fx en håndmixer.
  • Pisk æggeblommer og resten af sukkeret til en luftig æggesnaps.
  • Vend forsigtigt den afkølede chokoladeblanding i æggesnapsen og vend det hele sammen med marengsblandingen.
  • Spænd et stykke bagepapir fast mellem ringen og bunden af en springform (ca. 22 cm i diameter) - smør siderne og drys med sukker.
  • Fordel 2/3 af dejen jævnt i springformen og bag kagen midt i ovnen. Stil resten af dejen tildækket i køleskabet.
  • Lad kagen køle helt af i formen på en bagerist.
  • Fordel resten af chokoladeblandingen på den kolde kage, pynt med citronmelisseblade og chokoladespåner og server.

Den oprindelige Gateau Marcel er udviklet af Michel Michaud, som sværger til at bruge usaltet smør i kagen. I Danmark har vi ikke tradition for dette, men prøv dig frem og find ud af, hvad du synes bedst om. Server fx Gateau Marcel med appelsinfileter og vaniljeis.

Energiindhold for hele retten:

19293 kJ / 4611 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1715 kJ / 410 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,2 g
Protein: 5,3 % 5,3 g
Kulhydrat: 35,9 % 36,2 g
Fedt: 58,8 % 27,3 g

Ingredienser

Gateau Marcel
250 g Smør, evt. usaltet
250 g Grofthakket mørk chokolade
9 Æggehvider (ca. 2 dl)
250 g Sukker
7 Æggeblommer (ca. 1½ dl)
Pynt
Citronmelisseblade
Chokoladespåner