Frugt- og nøddekage med kanelfrosting

Frugt- og nøddekage med kanelfrosting

Fryseegnet
Dejlig fyldig og fugtig skærekage med god smag af cognac, kanel, tørret frugt og hasselnødder.
https://www.arla.dk/opskrifter/frugt--og-noddekage-med-kanelfrosting/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 40 min. ved 175° - traditionel ovn.

  • Læg nødder og tørret frugt i blød i cognac i mindst 1 time.
  • Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk godt imellem hvert. Bland mel, bagepulver, vaniljesukker og kanel. Vend det forsigtigt (drysset gennem en sigte) i æggeblandingen sammen med kvark og vand. Tilsæt frugt- og nøddeblandingen og vend det hurtigt sammen. Spænd et stykke bagepapir fast mellem ringen og bunden af en springform (ca. 22 cm i diameter). Hæld dejen i formen og bag kagen nederst i ovnen. Lad kagen afkøle.
Kanelfrosting
  • Pisk ost, smør og de øvrige ingredienser luftigt med en håndmixer. Smør frostingen på den afkølede kage. Pynt med abrikosstrimler og hasselnøddekerner.

Fryseegnet uden glasur

Energiindhold for hele retten:

18088 kJ / 4323 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1340 kJ / 320 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,9 g
Protein: 7,8 % 6,2 g
Kulhydrat: 42 % 33,1 g
Fedt: 48,9 % 17,7 g
Alkohol: 1,3 %

Ingredienser

125 g Grofthakkede hasselnøddekerner (ca. 2 dl)
150 g Grofthakkede tørret frugt, fx abrikoser, lyse rosiner eller svesker
1 dl Cognac
100 g Blødt smør
125 g Sukker (ca. 1½ dl)
3 Æg
175 g Hvedemel (ca. 3 dl)
1½ tsk Bagepulver
1 tsk Vaniljesukker
1½ spsk Stødt kanel
1 dl Kvark
½ dl Vand
Kanelfrosting
200 g Flødeost
25 g Blødt smør
¾ dl Flormelis
1 tsk Stødt kanel
Pynt
5 Tørrede abrikoser i strimler
1 spsk Grofthakkede hasselnøddekerner