Bærsalat med brownie, skyrcreme og pistaciekrokant

Bærsalat med brownie, skyrcreme og pistaciekrokant

60+ min
Der er dømt skøn dessert med denne salat af røde og blå bær med saftig brownie, vaniljekrydret skyrcreme og knasende krokant med pistacienødder.
https://www.arla.dk/opskrifter/barsalat-med-brownie-skyrcreme-og-pistaciekrokant/

Sådan gør du

Brownie
  • Smelt smørret og bland kakao i, lad det køle lidt af.
  • Ælt marcipanen med sukker og salt - det må gerne klumpe lidt.
  • Kom ægget i og bland godt.
  • Tilsæt vaniljesukker, kaffe, mel, det afkølede smør med kakao og chokolade og bland det godt.
  • Hæld dejen i bagepapirsklædt form (ca. 18 x 18 cm) og bag den midt i ovnen 25-30 min. ved 180° - traditionel ovn - for at få det svampede indre, må den ikke få for meget. Lad kagen køle af i mindst 1 time i køleskabet.
Pistaciekrokant
  • Lad sukkeret smelte i en pande ved jævn varme - til en tyk sirup.
  • Tilsæt pistacienødder og vend dem hurtigt i sukkeret.
  • Hæld nødder og karamel ud på et stykke bagepapir og lad det køle af.
  • Hak pistaciekrokanten groft.
Skyrcreme
  • Bland skyr, sukker, vaniljesukker og citronsaft sammen i en skål.
  • Smag til.
  • Skær kagen i små tern (ca. 1 x 1 cm).
  • Fordel skyrcremen i bunden af 8 glas.
  • Put 5-6 stykker små brownie ovenpå sammen med lidt af de blandede bær og pistaciekrokanten.
  • Lav 2 lag mere og pynt til sidst med lidt bær og krokant.
Energiindhold for hele retten:

13414 kJ / 3206 kcal

Næringsindhold pr. 100g

812 kJ / 194 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 13,3 % 6,3 g
Kulhydrat: 52,7 % 25,2 g
Fedt: 34 % 7,5 g

Ingredienser

Brownie
50 g Smør
3 spsk Kakaopulver
100 g Marcipan
85 g Sukker (ca. 1 dl)
¼ tsk Groft salt
1 Æg
1 tsk Vaniljesukker
1 spsk Kaffe
4½ spsk Hvedemel
75 g Grofthakket mørk chokolade
Pistaciekrokant
85 g Sukker (ca. 1 dl)
50 g Saltede pistacienøddekerner
Skyrcreme
½ liter Skyr naturel
3 spsk Sukker
1½ spsk Vaniljesukker
1½ spsk Friskpresset citronsaft
500 g Friske blandede bær, fx jordbær, blåbær, brombær og hindbær