Æblesalat

Æblesalat

30 min
Æblesalat - helt enkel med få ingredienser - men alligevel bare så dejlig. De sprøde æblebåde er vendt i en simpel eddikedressing, og de spæde spinatblade giver sammen med blåbær og græskarkerner en flot farvekombination på æblesalaten. De hjemmelavede croutoner er den sprøde prik over i'et - en skøn æblesalat som er svær at holde fingrene fra.
https://www.arla.dk/opskrifter/ablesalat/

Sådan gør du

Bagetid for croutoner:

Ca. 10 min. ved 200° - traditionel ovn.

Croutoner
  • Pluk brødet i mindre stykker, og vend dem med olien.
  • Kom croutonerne i et ovnfast fad, og bag dem midt i ovnen.
  • Drys med flagesalt.
Æblesalat
  • Kom eddike, sukker, salt og peber i en gryde.
  • Kog dressingen ind til halv mængde og lad den køle af.
  • Vend æblerne sammen med eddikedessingen, og dernæst med de øvrige ingredienser - gem lidt blåbær, græskarkerner og croutoner til pynt.
  • Anret salaten på et fad og server.

Du kan udskifte æblerne med bærer - og græskarkerner med ristede nødder eller mandler. Kan du godt lide en spicy salat kan du udskifte friskkværnet peber med chiliflager. Du kan lave croutoner af brødrester - både de fine og de grove (også rugbrød).

Energiindhold for hele retten:

5478 kJ / 1309 kcal

Næringsindhold pr. 100g

621 kJ / 148 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,6 g
Protein: 6,1 % 2,2 g
Kulhydrat: 57,7 % 21,1 g
Fedt: 36,2 % 6,1 g

Ingredienser

Croutoner
100 g Hvedebrød
20 g Smeltet olivenolie
1 tsk Flagesalt
Æblesalat
2 spsk Æbleeddike
2 spsk Sukker
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
4 Æbler i helt tynde skiver
100 g Blåbær
25 g Ristede græskarkerner
75 g Babyspinatblade