Ymerfromage

Ymerfromage

60+ min
Hvad med en tur ned ad memory lane med god gammeldags ymerfromage? Server ymerfromagen som her med en solbærkompot - eller med frisk eller syltet frugt. Ymerfromage smager stadig helt forrygende.
https://www.arla.dk/opskrifter/ymerfromage/

Sådan gør du

Ymerfromage
  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min.
  • Rør ymer, sukker og vaniljekorn sammen.
  • Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den ved svag varme.
  • Bland husblassen med lidt af ymeren og vend blandingen i resten.
  • Pisk fløden til flødeskum og vend det i ymerblandingen.
  • Hæld ymerfromagen i en skål. Stil den tildækket i køleskabet i mindst 2 timer.
Solbærkompot
  • Kom solbær, sukker og citronsaft i en lille gryde og bring det i kog.
  • Kog ved svag varme i ca. 5 min. - eller til sukkeret er opløst.
  • Hæld solbærkompotten i et glas og server den lun eller kold til ymerfromagen.

Ymerfromagen kan laves dagen før, men så skal du kun bruge 4 blade husblas. Anret evt. ymerfromagen i portionsglas. Du kan også lave fromagen med tykmælk.

Energiindhold for hele retten:

8266 kJ / 1976 kcal

Næringsindhold pr. 100g

724 kJ / 173 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 9,6 % 4,1 g
Kulhydrat: 41,1 % 17,5 g
Fedt: 49,3 % 9,6 g
Relateret video
Sådan bruger du husblas

Ingredienser

Ymerfromage
5 blade Husblas
½ liter Ymer
4 spsk Sukker
1 Vaniljestang - kornene heraf
¼ liter Piskefløde
Solbærkompot
200 g Friske eller frosne solbær
100 g Rørsukker
2 spsk Friskpresset citronsaft