Pitabrød

Pitabrød

1 time
Fryseegnet
Hjemmelavede pitabrød kan altså noget - der er endnu større fornøjelse ved at fylde et nybagt pitabrød med det pitabrød fyld du bedst kan lide, når du selv har bagt pitabrødet. Prøv denne pitabrøds opskrift og se, hvor nemt det er. Når du skal vælge pitabrød fyld, kan du finde inspiration på kyllingesalat, falafler, tunsalat her på sitet. Prøv dig frem med disse skønne hjemmebagte pitabrød - det er faktisk ikke spor svært.
https://www.arla.dk/opskrifter/pitabrod/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 7 min. ved 250° - traditionel ovn.

Pitabrød
  • Kom mælk og vand i en gryde og varm det op, til det er lillefingervarmt.
  • Hæld mælkeblandingen i en skål og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt sukker, salt, durummel og ca. halvdelen af pizzamelet.
  • Slå dejen godt sammen og tilsæt lidt efter lidt resten af pizzamelet, til dejen slipper skålen.
  • Del dejen i 12 stykker og form dem til boller. Bank bollerne flade (ca. 12 cm i diameter). Læg dem på plader med bagepapir og lad dem hæve tildækket i ca. 15 min.
  • Bag pitabrødene midt i ovnen. Brødene hæver og bliver hule ved bagningen.

Server dine hjemmebagte pitabrød med en god omgang hjemmelavede falafler.

Bag en stor portion pitabrød, nu du er i gang og pak dem ned fryseposer, så du kan tage det antal op du ønsker. Lun pitabrødene på brødrister eller i ovn inden servering.

Energiindhold for hele retten:

6557 kJ / 1567 kcal

Næringsindhold pr. 100g

858 kJ / 205 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 15,8 % 8 g
Kulhydrat: 80,3 % 40,5 g
Fedt: 3,9 % 0,9 g
Mere inspiration

Ønsker du en grover udgave af pitabrød, så er opskriften her.

Grove pitabrød
60+ min
Grove pitabrød
(73)

Ingredienser

Pitabrød
1½ dl Mælk
1½ dl Vand
25 g Gær
½ tsk Sukker
½ tsk Groft salt
60 g Durummel (ca. 1 dl)
375 g Pizzamel (ca. 6¼ dl)