Pasta med rejer, dild og citron

Pasta med rejer, dild og citron

30 min
Pasta med rejer, dild og citron er en lækker og hurtig ret med indbydende smagstoner. Lækre rejer, syrlig citronsaft, velsmagende ærter og frisk dild smager himmelsk sammen.
https://www.arla.dk/opskrifter/pasta-med-rejer-dild-og-citron/

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter anvisningen på emballagen.
  • Dup rejerne tørre i køkkenrulle. Lad smørret blive gyldent i en pande. Tilsæt paprika og lad det "stege" i ca. 10 sek. Tilsæt rejerne og steg dem i ca. 10 sek., mens der hele tiden vendes rundt. Tag panden af varmen og tilsæt citronsaft, sukker, salt og peber. Smag til. Hæld vandet fra pastaen og hæld den tilbage i gryden. Vend pastaen med rejer, ærter og dild.
Ved serveringen
  • Fordel retten i store varme portionstallerkener, drys osten over og pynt med citronskal.
Energiindhold for hele retten:

10685 kJ / 2554 kcal

Næringsindhold pr. 100g

539 kJ / 129 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 24 % 7,6 g
Kulhydrat: 54,4 % 17,3 g
Fedt: 21,6 % 3,1 g
Mere inspiration

Hurtig aftensmad med ravioli og tomatsauce

Relateret video
Sådan koger du pasta

Hvordan koger man pasta helt perfekt – også når det skal være al dente? Det viser Karolines Køkkenskole dig i denne video.

Ingredienser

400 g Tørret pasta, fx amorosi, penne eller skruer
400 g Pillede, kogte rejer - hvis frosne, skal de optøes først
50 g Smør
2 tsk Stærk paprika
1 dl Friskpresset friskpresset citronsaft
½ tsk Sukker
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
450 g Optøede frosne ærter
½ dl Klippet frisk dild
4 spsk Revet parmesanost
Pynt
Fintrevet citronskal (usprøjtet)