Panko kylling med perlespeltsalat

Panko kylling med perlespeltsalat

30 min
Lækre kyllingestykker stegt i pankorasp og citronskal serveret med en fyldig perlespeltsalat.
https://www.arla.dk/opskrifter/panko-kylling-med-perlespeltsalat/

Sådan gør du

  • Bring vand og salt i kog. Kog perlespelten ved jævn varme og under låg i ca. 16 min. - eller til de er møre.
Hvidløgsdressing
  • Rør alle ingredienserne sammen.
  • Stil dressingen tildækket i køleskabet i ca. ½ time. Smag til.
Panko kylling
  • Skær kyllingefileterne i mindre stykker og drys med salt.
  • Bland panko rasp og citronskal sammen - og vend kyllingestykkerne heri.
  • Lad olien blive varm i en sauterpande og steg kyllingestykkerne 2-3 min. på hver side - eller til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Perlespeltsalat
  • Lad smørret smelte i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits broccoli, gulerødder og spidskål i ca. 3 min.
  • Tilsæt perlespelt, salt og peber og drys med græskarkerner.
  • Sever panko kylling med perlespeltsalat og dressing.
Energiindhold for hele retten:

9893 kJ / 2364 kcal

Næringsindhold pr. 100g

614 kJ / 147 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 23,9 % 8,6 g
Kulhydrat: 27,8 % 10 g
Fedt: 48,3 % 8 g
Mere inspiration

Prøv en sprød rulle med kalvefilet, skinke og ost - nytænkt Cordon bleu.

Cordon bleu
60+ min
Cordon bleu
(13)

Ingredienser

2 dl Vand
¾ tsk Groft salt
160 g Perlespelt (ca. 2 dl)
Hvidløgsdressing
2 dl Fraiche
1 Lille knust fed hvidløg
¼ tsk Groft salt
Panko kylling
450 g Kyllingefilet
1 tsk Groft salt
25 g Pankorasp (ca. 1 dl)
2 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
1 dl Rapsolie
Perlespeltsalat
15 g Smør
250 g Broccoli i tynde skiver
2 Strimlede gulerødder (ca. 100 g)
100 g Fintsnittet spidskål
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Pynt
Ristede græskarkerner