Cremet wok med tigerrejer og mango

Cremet wok med tigerrejer og mango

30 min
Den farvestrålende wokret bliver cremet og lækker af fløden og får en dejlig smag af ingefær, chili og mango.
https://www.arla.dk/opskrifter/cremet-wok-med-tigerrejer-og-mango/

Sådan gør du

  • Skyl perlespelten godt og kom den i en gryde med kogende vand tilsat salt. Kog spelten ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 15 min. Tag gryden af varmen og lad spelten trække, stadig under låg, i ca. 12 min.
  • Lad imens en wok blive godt varm - ca. 4 min. ved kraftig varme. Kom halvdelen af olien i og steg rejerne i ca. 1 min. Tag dem op. Tilsæt resten af olien og svits løg og bønner i ca. 1 min. Kom rejerne tilbage i wokken sammen med mango, chili, ingefær og salt. Tilsæt fløden og varm retten godt igennem, under omrøring, og smag til.
  • Kom speltkerner og wokret i skåle og pynt med limebåde. Server straks.
Tips
  • I stedet for perlespelt smager det godt med ris eller nudler. I stedet for frosne bønner kan du bruge friske bønner - overhæld dem med kogende vand og lad dem trække 3-4 min. inden brug. Styr selv styrken på chilien ved at enten bibeholde kerner og vægge for høj styrke eller undlade dem for en mere mild styrke.
Energiindhold for hele retten:

9558 kJ / 2284 kcal

Næringsindhold pr. 100g

458 kJ / 109 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 19,3 % 5,2 g
Kulhydrat: 56,9 % 15,3 g
Fedt: 23,8 % 2,9 g
Relateret video
Sådan skræller du nemt ingefær med en ske.

Ingredienser

320 g Perlespelt (ca. 4 dl)
4 dl Vand
1 tsk Groft salt
2 spsk Rapsolie
300 g Pillede rå tigerrejer
3 Rødløg i tynde både (ca. 200 g)
300 g Frosne grønne bønner
1 Mangofrugt i tern (ca. 200 g)
1 spsk Finthakket rød chilipeber
1 spsk Fintrevet frisk ingefær
1½ tsk Groft salt
¼ liter Madlavningsfløde
Tilbehør
1 Limefrugt i halve både