I Arla arbejder vi for en større biodiversitet på gårdene og en forbedret jordsundhed. Landmand Klaus Kristensen har blandt andet plantet mange bærbuske på sin gård og elsker at se årstidernes skiften i de nye beplantninger. Stendynger sikrer blandt andet beboelse for insekter. Og så er jordsundhed højt på landmandens dagsorden.
Solbær, hyldeblomst, paradisæble, surbær og bærmispel er nogle af de mange nye planter, som Klaus Kristensen har plantet omkring sine marker nær Spjald i Jylland. Her har han 200 malkekøer og godt 600 hektar jord. Bærbuskene skal blandt andet sikre, at der kommer et mere alsidigt dyreliv på markerne og en større biodiversitet i det hele taget. ”Jeg tror, det virker ret godt, for bærrene på bærbuskene bliver da spist af andre end mig,” siger Klaus Kristensen med et lille grin.
Han har sået og plantet så meget, at der er blomstrende træer og buske og blomster over en lang periode af året. Dermed er der mad for fugle, insekter og vildt over en lang periode og ikke kun, når én type busk blomstrer. Det er især i områderne langs markerne, i læhegn, at Klaus Kristensen har plantet. Og han synes, at arbejdet med biodiversitet er ekstremt spændende. ”Den større mangfoldighed af fugle og insekter gør mig glad, og vi kommer til at tage flere initiativer i de kommende år. Og så gør det jo også, at det hele er kønnere at kigge på, og jeg kan bedre se årstidernes skiften. Det gør jo heller ikke noget,” siger Klaus Kristensen.
Mark-sten bliver til stenvolde og dynger
Sten fra markerne landede tidligere i én stor bunke på ejendommen, men bliver nu brugt til at lave stendynger og stenvolde, som især insekter er glade for. Når stenene bliver varme af solen, strømmer det til med myrer, firben, padder og lignende, som fuglene lever af. Brakmarkerne bliver også brugt til at lave små biotoper med bærbuske og blomster.
Samtidig arbejder Klaus Kristensen med en lokal, pensioneret skolelærer, der har stillet såkaldte ’bi-hoteller’ op på markerne for at få flere bier, som kan bruges til at bestøve blomster og træer.
Pilotprojekt for Arla-landmænd
Klaus Kristensen er med i et Arla pilotprojekt, hvor han arbejder med pløjefri dyrkning, der er mere nænsom for livet under jordoverfladen, og hvor de forsøger at få flere ‘naturlige fjender’ ud i marken. De ‘naturlige fjender’ kan fx være fugle, som spiser insekter, der ellers er skadedyr i marken. ”Vi prøver at lave smarte løsninger, som kan udbredes til resten af Arlas andelshavere,” forklarer Klaus Kristensen. Landmænd i Arla belønnes for tiltag, der understøtter biodiversiteten. Hver landmand kan udfylde et skema med 52 punkter om alt fra fuglekasser til blomsterstriber langs vejene.
På markerne har Klaus Kristensen i høj grad afgrøder, der bruges til dyrefoder som raps og fodergræs. I græsmarkerne er han også begyndt at have urter, som indeholder forskellige vitaminer og mineraler. Han laver også sammensåning med byg og ærter, der høstes samtidig. Det gør han blandt andet, fordi ærter tager kvælstof fra luften. ”Det er biodiversitet det hele. Det handler ikke kun om blomster og bier. Varierende sædskifter fremmer også biodiversiteten,” forklarer Klaus Kristensen.
Jordsundhed i fokus
Et andet fokus, som de har på gården, er jordsundhed. De tager jordprøver for at blive bevidste om, hvilke afgrøder der passer til de forskellige marker, og så de for eksempel kan vurdere om jorden for trænger til kalk. ”En sund jord optimerer udbyttet, og samtidig sikrer vi os mod overgødning, som giver modsat resultat og udvasker næringsstoffer i grundvandet. Ved at arbejde systematisk med jordsundhed, så prøver vi at forebygge det,” siger Klaus Kristensen. En sund jord er også godt for dyrelivet. Der lever endnu flere dyr og organismer under jorden end ovenpå. Så en sund jord øger biodiversiteten.
GPS-styret gylle og kalk
Klaus Kristensen har brugt GPS i traktoren siden 2007 for at køre præcist i faste kørespor og sikre, at der ikke er overlap i tildeling af gylle og kalk. Samtidig er der stod forskel på, hvor meget markerne skal have, hvilket computere hjælper med at dosere. Mængden reguleres automatisk op og ned. I det hele taget er Klaus Kristensen gået helhjertet ind i udviklingen mod større bæredygtighed i landbruget. ”Biodiversitet og jordsundhed er fokuspunkter for os her på gården, og det er vanvittigt spændende at arbejde med. Men hele området omkring bæredygtigt landbrug er fascinerende og rykker år for år. Vi er et andet sted om bare et år, end vi er nu,” siger Klaus Kristensen.
