Sunde dyr og sund jord er to helt afgørende faktorer for, at en økologisk landmand kan tage endnu et skridt mod et mere bæredygtigt landbrug. Jorden er fundamentet for de afgrøder, landmanden dyrker og de marker, hvor køerne græsser. Her kan du blive klogere på, hvad der blandt andet definerer sund jord for en Arla Øko landmand, hvilken betydning sund jord har for naturen og biodiversitet. Og ikke mindst hvad man kan gøre for at optimere jordens sundhed.
Hvad betyder jordens sundhed for naturens kredsløb og for biodiversitet?
Før vi ser på, hvad Arlas økologiske landmænd gør for at pleje jorden på deres gårde, skal vi lige dykke lidt ned i, hvordan man egentlig forbedrer jordens sundhed. For hvad gør jorden sund? Er den der ikke bare til at stå og gå på, og til at planter og træer kan vokse op?
Svaret er nej. Jorden er mere, end den overflade vi går på. Under vores fødder er en verden af dyr, bakterier, svampe og liv, som har en kæmpe betydning for hele naturens kredsløb, for planterne, der gror, for klimaet og for os.
Jordsundhed er kort sagt jordens evne til at fungere som et levende økosystem, der opretholder eller forbedrer plante- og dyreproduktivitet, vand- og luftkvaliteten, og som fremmer plante- og dyresundhed.
Jordens sundhed har betydning for hele naturens kredsløb. Man kan sige, at en sund jord er en frugtbar jord. Jordens frugtbarhed defineres som ”jordens evne til vedvarende at understøtte en planteproduktion, der er forsvarlig med hensyn til omfang, rentabilitet og påvirkning af det omgivende miljø.” *(Kilde: Bent Tolstrup Christensen, forsker v. Institut for Agroøkologi, AU)
Et eksempel kan være, hvor modstandsdygtig jorden er overfor eksempelvis tørke. Nogle egne vil opleve en nedgang af høstudbyttet, mens andre oplever, at de stort set får det samme, trods perioder med tørke. Det skyldes i høj grad jordens sammensætning. Lerjord er f.eks. god til at binde vand og derfor ofte frugtbar selv i tørkeperioder.
Mængden af kulstof er en af nøgleindikatorerne for jordens sundhed. En sund jord indeholder mere kulstof. Det kan måles og analyseres ud fra en jordprøve. Men andre indikatorer kan også fortælle, om jorden er sund.
Hvordan lugter jorden?
At lugte til jorden er en nem og hurtigt test i forhold til at få en indikation af mikroorganismer i jorden. En sur, kemisk lugt indikerer usunde forhold i jordens evne til at blive iltet og drænet. Hvis jorden lugter sød, jordet og frisk indikerer det en humus-rig jord (humus er en samlebetegnelse for de stoffer, der er tilbage, når bakterier, svampe, regnorme og andre jordbundsdyr har nedbrudt døde dyre- og planterester) og et sundt miljø af mikroorganismer, hvor jorden bliver iltet tilstrækkeligt.
Hvor nem er jorden at grave i?
Et spadestik i jorden kan give en indikation af, hvor kompakt jorden er. En meget kompakt jord kan have en uhensigtsmæssig struktur, som bl.a. kan være med til forhindre, at rødderne kan vokse. Det giver også dårlige betingelser for regnormene, så de får sværere ved at bevæge sig rundt. En meget kompakt jord kan også være med til, at vandet ledes for hurtigt væk og ikke er i stand til at holde på fugten.
Hvor mange regnorme er der i jorden?
Regnorme er vigtige nyttedyr i jorden, fordi de blandt andet ilter jorden og giver planterne gode vækstbetingelser. De er vigtige i næringsstoffernes kredsløb, fordi de nedbryder organisk materiale, de sikrer ilt og ventilation i jorden, de sikrer vandgennemtrængning i jorden, og har dermed en drænende effekt. Der er mange gode effekter af mange regnorme i jorden - så dem vil landmanden gerne have mange af.
Hvad gør Arla for at forbedre jordens sundhed?
Når vores landmænd er så utrolig afhængige af jordens sundhed, er det afgørende for os i Arla, at vi hele tiden arbejder på at blive lidt klogere på, hvordan vi kan være med til at opbygge en mere robust natur og frugtbar jord til fremtidige generationer. Derfor er det en del af Arlas strategi, at vi vil tage en ledende rolle i at undersøge forskellige regenerative metoder i relation til landbrug og mælkeproduktion - særligt med fokus på jordsundhed og biodiversitet.
I Arla har vi dels igangsat et pilotgårds-projekt, hvor 24 udvalgte Arla-gårde i fem lande har udvalgt to konkrete tiltag, som de vil fokusere på fremover, for at høste mere data og viden om, hvordan de kan medvirke til at forbedre jordkvalitet, kulstofbinding, vandkvalitet og biodiversitet på gården. Det handler om at udforske nye arbejdsmetoder og finde løsninger, som kan være med til at sikre, at jorden, naturen og dyrelivet styrkes og trives. Læs mere om vores pilotgårde her
Desuden ønsker vi at sætte nye standarder for vores økologiske mælkeproduktion, hvor vores økologiske landmænd er forpligtet til at gennemføre et årligt naturtjek på deres gård, som blev gennemført for første gang i november 2021 og vil blive gentaget i november 2022. Med naturtjekket indsamler og indrapporterer landmanden selv data omkring tiltag indenfor bl.a. biodiversitet og jordsundhed.
Hvad er regenerative principper og arbejdsmetoder?
Der findes endnu ikke et globalt eller nationalt regelsæt for, hvad definitionen af ”et regenerativt landbrug” er. Men der findes nogle hovedprincipper (jf. OP2B), som er noget af det, vores pilotgårde og økologiske landmænd over tid vil arbejde på at blive klogere på.
- Jorden skal være dækket af planter, så der er gang i fotosyntesen hele tiden.
- Mangfoldighed af planter og mikroorganismer.
- Opmærksomhed på at styrke mikrobiologi og svampe under jorden.
- Minimal jordbearbejdning.
- Lokal forskellighed og tilpasning.
Ud fra disse principper har Arla sammen med Seges INNOVATION, der er en privat og uafhængig forsknings- og udviklingsorganisation indenfor landbrugs- og fødevareområdet, og FAI Farms, udviklet et katalog med tiltag, der skal fremme jordsundheden og biodiversiteten på vores økologiske gårde. Det er obligatorisk for alle økologiske landmænd at indrapportere de tiltag, der er implementeret på deres gård. Det er frivilligt for de konventionelle landmænd. Kataloget fungerer også som inspiration til yderligere tiltag.
Hvilke tiltag bruger Arlas økologiske landmænd til at fremme jordsundheden?
Det er de økologiske landmænd selv, der vurderer, hvilke tiltag der fungerer på deres gård i harmoni med bedriften. Her kan du se eksempler på tiltag til at forbedre jordsundheden, som Arla og, FAI Farms og Seges INNOVATION sammen har udvalgt:
- Reduceret jordbearbejdning: Reduktion af pløjedybde, intensitet og/eller hyppighed af pløjning for at reducere jordforstyrrelser og kulstoftab.
- Komposttilsætning: Påføring af kompost (materiale afledt af nedbrudt organisk materiale) til jorden for at forbedre jordens sundhed gennem stigninger i jordens organiske stof.
- Brug biokul: Biokul er organisk materiale, der er blevet opvarmet ved høj temperatur under lidt/ingen ilt, som kan bruges til at forbedre jordens sundhed og lagre kulstof på langt sigt.
Enge
- Forbedret græsdiversitet: Et artsrigt græsareal, såsom en urtebund, der omfatter >7 arter og er en blanding af græsser, urter og bælgplanter.
- Græsalder: Forbedring af græsgangens alder (>3 år), forlængelse af dets levetid og udvikling af et stærkt rodnet til at opfange kulstof.
Afgræsning
- Rotationsgræsning. Køerne kommer på forskellige folde med en hvileperiode af græsningen, inden de igen skal ud og græsse på samme mark.
Foderproduktion
- Samdyrkning: Dyrkning af mere end én afgrøde på det samme stykke jord i samme vækstsæson.
- Dækafgrøder/efterafgrøder/maksimeret bunddække: Dækafgrøder er afgrøder, der plantes mellem vækstperioderne for to hovedafgrøder for at sikre, at jorden forbliver dækket for at forhindre erosion og for at forbedre jordens sundhed.
Trafik
- Ingen trafik på våd jord: Undgå at bruge maskiner på land, når jordfugtigheden er høj efter kraftig regn.
- Kontrolleret trafik: Begrænsning af maskinbelastninger til permanente kørebaner/spor for at reducere arealet af jord, der er udsat for maskinvægt.
- Anvendelse af ny teknologi til at reducere komprimering: Dette omfatter reduceret dæktryk eller lavvægts gyllepåføringsteknikker såsom reduceret vægt på gyllevogne.
Der er endnu ikke forskning og evidens nok til, at man med sikkerhed kan sige, hvilken effekt regenerative landbrugsprincipper har på jorden og økosystemerne. Meget tyder dog på, at det har en gavnlig effekt. Det er derfor, vi har besluttet at gøre en aktiv indsats for at indsamle data fra gårdene, så vi hele tiden kan blive klogere og, over tid, implementere flere principper fra regenerativt landbrug.
Læs om vores klimaambition her (engelsk)
