Waldorfsalat

1 time
Waldorfsalat

Denne klassiske waldorfsalat er lige, som den skal være. Opskriften består af en lækker creme fraichedressing med æbler, vindruer, bladselleri og valnødder. Det er både en nem, hurtig og lækker waldorfsalat og den passer godt til både kalkun, and og vildtretter. Søger du en skøn waldorfsalat opskrift - så behøver du ikke lede længere.

Ingredienser

Waldorfsalat

1 dl Piskefløde
1 spsk Flormelis
2 dl Creme fraiche 18% eller 38%
1 spsk Friskpresset citronsaft
½ tsk Groft salt
300 g Grønne stenfri vindruer
4 stilke Bladselleri
2 Grønne æbler, fx granny smith
75 g Valnøddekerner

Pynt

Blade af bladselleri
Stenfri vindruer
Valnøddekerner
Friskkværnet peber

Sådan gør du

Waldorfsalat

  • Pisk fløde og flormelis til en let skum.
  • Tilsæt creme fraiche, citronsaft og salt og vend det forsigtigt sammen.
  • Halver vindruerne, skær bladselleri i tynde skiver og æblerne i tern. Hak valnøddekerner groft.
  • Vend det hele forsigtigt sammen med dressingen.
  • Stil salaten tildækket i køleskabet i mindst ½ time og kom den evt. over i et fint fad eller skål.
  • Pynt med blade fra bladselleri, vindruer, valnøddekerner og friskkværnet peber.

Dressingen kan også tilberedes af lige dele cremefraiche 18% og 38%.

Du kan også bruge andre syrnede mælkeprodukter, som i f.eks. denne opskrift, hvor der er brugt skyr i stedet for cremefraiche. Husk at smage til en ekstra gang, hvis du skifter cremefraichen ud med et andet syrnet mælkeprodukt.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

6274 kJ / 1500 kcal

Næringsindhold pr. 100g

596 kJ / 143 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,5 g
Protein: 5,7 % 2 g
Kulhydrat: 26 % 9,1 g
Fedt: 68,3 % 11 g
https://www.arla.dk/opskrifter/waldorfsalat/