Stegt kylling med brun sauce og grov mormorsalat

45 min
Stegt kylling med brun sauce og grov mormorsalat

Den nemme version af kyllingesteg, men hvor vi kun bruger overlår. Lårene giver masser af smag til den brune sauce.....eller brun sovs, som det hedder når der er nok af den.

Ingredienser

4 Kyllingeoverlår med rygben
15 g Smør
2 dl Vand
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Brun sauce

1½ dl Madlavningsfløde
½ tsk Groft salt
1½ spsk Saucejævner
Evt. kulør

Grov mormorsalat

1 dl Madlavningsfløde
2 spsk Friskpresset citronsaft
1 spsk Sukker
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
400 g Fintsnittet hvidkål
200 g Optøede frosne ærter
75 g Tørrede tranebær

Tilbehør

1 kg Små kartofler - koges

Sådan gør du

  • Rens kyllingelårene for blod og løst fedt. Skyl og tør dem godt. Lad smørret blive gyldent i en stegegryde. Brun kyllingestykkerne i ca. 3 min. - vend af og til. Tag kyllingestykkerne op. Hæld fedtet væk og tør gryden af. Kom kyllingestykkerne tilbage i gryden sammen med vand, salt og peber. Kog kyllingen ved jævn varme og under låg i ca. ½ time.

Brun sauce

  • Tag kyllingelårene op og hold dem varme. Kom fløde og salt i skyen og bring den i kog. Tag gryden af varmen, pisk saucejævner i og kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min. Smag til. Tilsæt evt. kulør.

Grov mormorsalat

  • Pisk imens fløde, citronsaft, sukker, salt og peber sammen i en stor skål. Vend hvidkål, ærter og tranebær i flødedressingen og smag salaten til.
  • Server de stegte kyllingelår sammen med brun sauce, grov mormorsalat og nykogte kartofler.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9485 kJ / 2267 kcal

Næringsindhold pr. 100g

351 kJ / 84 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 24,3 % 5 g
Kulhydrat: 44,7 % 9,2 g
Fedt: 31 % 2,9 g
Relateret video Sådan snitter du kål

Vil du gøre kål på dit kålhoved? Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt snitter kål som rødkål, hvidkål, spidskål og savojkål.

https://www.arla.dk/opskrifter/stegt-kylling-med-brun-sauce-og-grov-mormorsalat/