Risalamande cheesecake

4 timer
Arbejdstid: 30 min
Risalamande cheesecake

Risalamande forklædt som cheesecake - en nyfortolkning af julens dessertklassiker med ristede mandler og kirsebærgele på toppen. Med denne risalamande cheesecake forener du 2 klassikere i en herlig mundfuld, som både smager af risalamande og cheesecake. Den har det hele - det sprøde, det bløde, det hvide og det røde og smager bare af jul.

Ny

Ingredienser

Bund

100 g Smuttede mandler
100 g Knuste digestive kiks
100 g Smeltet smør
Lagkageplast (ca. 8 cm bred)

Risalamande fromage

1 Vaniljestang (kornene heraf) eller vaniljepasta i tilsvarende mængde
3 spsk Sukker
400 g Kold risengrød
2½ dl Piskefløde
3 Blade husblas
200 g Flødeost

Kirsebærgele

3 blade Husblas
400 g Kirsebærsauce, fx amarena

Pynt

Ristede, grofthakkede smuttede mandler

Sådan gør du

Bund

  • Fordel mandlerne på en bageplade og rist dem i ovnen i ca. 5 min. ved 200° - varmluft.
  • Hak dem groft og vend dem sammen med de knuste kiks og smørret.
  • Spænd et stykke bagepapir fast mellem ringen og bunden af en springform (ca. 22 cm i diameter).
  • Beklæd formen med lagkageplast og tryk kikseblandingen ud i bunden af springformen i et jævnt lag. Sæt bunden i køleskabet til den er kold - ca. 10 min.

Risalamande fromage

  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland vaniljekornene med lidt af sukkeret for at få vaniljekornene skilt ad.
  • Rør risengrød, vaniljekorn og sukker sammen.
  • Pisk fløden til et let skum og vend det sammen med risengrøden.
  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min. Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved.
  • Smelt den over vandbad, direkte i en gryde eller i mikroovn - pas på den ikke bliver for varm, den skal kun lige smelte.
  • Afkøl husblassen med flødeosten lidt ad gangen - start med at piske en skefuld flødeost i, og derefter resten.
  • Rør flødeosten blød med lidt af risalamanden og vend den bløde flødeost i resten af fromagen.
  • Fordel risalamandeblandingen på den afkølede bund i et jævnt lag og helt ud til kanten - ellers vil geleen kunne løbe ned ad siderne. Stil kagen tildækket i køleskabet i min. 3 timer - gerne længere.

Kirsebærgele

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min.
  • Varm kirsebærsaucen (tag kirsebærrerne op og gem dem til pynt) og smelt husblassen heri - lad den køle i ca. 15 min.
  • Når geleen begynder at stivne, hældes den meget forsigtigt over fromagen i springformen.
  • Lad cheesecaken stå på køl i yderligere ca. 1 time. Pynt med kirsebær og ristede mandler langs kanten, når geleén er stivnet.

Du kan sagtens bruge andre kiks end digestive, erstat fx med vaniljekranse, brunkager eller halv pebernødder/halv digestive. Pebernødder har god julesmag, men er hårdere, derfor fungerer de bedst blandet med en blødere kiks.

Cheesecaken kan fryses uden gelé.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

17616 kJ / 4210 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1104 kJ / 264 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 6,6 % 4,3 g
Kulhydrat: 29,7 % 19,3 g
Fedt: 63,7 % 19 g
Relateret video Sådan bruger du husblas

Risalamande forklædt som cheesecake - en nyfortolkning af julens dessertklassiker med ristede mandler og kirsebærgele på toppen.

https://www.arla.dk/opskrifter/risalamande-cheesecake/