Pumpkin spice latte med havredrik

20 min
Arbejdstid: 10 min
Pumpkin spice latte med havredrik

Pumpkin spice latte med havredrik som du kender den fra hippe kaffebarer. En krydret cafe latte med sødme fra græskarsirup og -puré. Denne opskrift giver ca. ½ liter pumpkin spice sirup. Opbevar den i køleskabet, så kan du hurtigt og nemt lave pumpkin spice latte, når lysten melder sig. Græskarpuré kan købes på dåse i velassorterede supermarkeder, men du kan også nemt lave din egen ved at koge tern af græskar møre i en lille smule vand og blende det.

Ingredienser

3 dl Vand
250 g Brun farin
150 g Sukker
100 g Græskarpuré
1 spsk Vaniljesukker
2 tsk Stødt kanel
1 tsk Stødt kardemomme
1 tsk Stødt ingefær
1 tsk Stødt allehånde
100 g Græskarpuré
2 dl Espressokaffe
1 liter Havredrik

Sådan gør du

  • Kom vand, farin, sukker, græskarpuré, vaniljesukker og krydderier i en gryde.
  • Varm blandingen op ved jævn varme og under omrøring til sukkeret smelter og koger ind til en sirup. Det tager ca. 15 min.
  • Kom 1 spsk græskarpuré i bunden af hvert glas, hæld 2-3 spsk sirup i og fordel espressokaffen i glassene og rør let rundt.
  • Varm havredrikken op til kogepunktet i en gryde.
  • Fordel den varme havredrik i glassene – top evt. med lidt mælkeskum. Pynt evt. med et drys kanel og server.

Græskarpuré kan købes på dåse i velassorterede supermarkeder, men du kan også nemt lave den selv ved at koge tern af græskar, fx hokkaido, møre i en lille smule vand og blende det til puré.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9352 kJ / 2235 kcal

Næringsindhold pr. 100g

441 kJ / 105 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 2,1 % 0,5 g
Kulhydrat: 91,6 % 23,8 g
Fedt: 6,3 % 0,7 g
https://www.arla.dk/opskrifter/pumpkin-spice-latte-med-havredrik/